Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
ninger af fortiden. Larvens overgang til sommerfugl har ofte været
benyttet som billede paa menneskets forvandling efter døden. Sæt,
at nogle beskedne larver giver sig til at dissekere hverandre og
spekulere over sin fremtid. For det første finder de sig selv nøiagtig
afpassede til at leve og dø paa et kaalblad. Men saa begynder de at
opdage enkelte punkter i sin bygning, der er ubrugelige for deres liv
som larver. Dette er da hvad man kakler imaginale karaktermerker
-— eiendommeligheder ved deres bygning, som angiver, at larven
nedstammer fra et imcigo eller et fuldkomment insekt, og er bestemt til
i sin tid selv atter at blive et saadant. Disse eiendommeligheder er
for en stor del skjulte af de sekundære eller larvens egenskaber, som
tjener larvens og ikke imago’ens liv, og de kan derfor let blive
over-seede eller ignorerede. Men vor larve holder paa sit og hævder, at
disse eiendommeligheder angiver en høiere oprindelse. Og saa
sidder der et øieblik en sommerfugl paa kaalbladet. Larven peger
triumferende paa den morfologiske’ lighed mellem nogle af
sommerfuglens iøinefaldende eiendommeligheder og nogle af sine egne skjulte
eiendommeligheder; og mens han forsøger at overbevise sine
med-larver om dette, il yver sommerfuglen sin vei.
Dette er netop, hvad jeg mener er hændt i den menneskelige
udviklingshistorie. Jeg skal bare nævne et eller to store navne.
Platon var den første larve, der holdt paa de „imaginale
karaktermerker". Hans lære om erindring gik ud paa, at vor tilsyneladende
instinktmæssige erkjendelse af geometriske sandheder etc. vidnede om,
at vi i virkeligheden erindrede disse sandheder; at geometrisk evne
var en egenskab, vi bragte med os til denne verden fra et andet
til-værelsesstadium. Og denne anskuelse, der næredes af Platon og
Sokrates, selve videnskabens grundlæggere, blir nu «’j en optaget af
den mest fremragende af nulevende naturvidenskabsmænd. Wallace
holder som bekjendt paa en modifikation af Platos anskuelse. Han
mener, at disse pludselig fremkomne evner — mathematiske,
musikalske og lignende — der fremkommer uden nogen synlig arvelig
aarsag, tyder paa en tilvekst af energi, der ligger udenfor den rent
jordiske udvikling. Paa en lignende maade vil jeg fremholde, at
tele-pathi og beslegtede evner, der nu begynder at anerkjendes som
eiendommelige for menneskesjælens ubevidste (sub-conscious) strøg, kan være
resultatet af en udvikling, der er noget andet end den jordiske eller
fysiske udvikling, hvis trin og langsomt voksende evner vi i det store
omrids kan følge.
Endnu en ting til for at fuldstændiggjøre parallelen mellem
mennesket og kaalormen. Vi har (efter min paastand) opdaget, at vi
mennesker leilighedsvis kan meddele os til hinanden paa en maade,
der paa engang er uforklarlig og praktisk unytttig — en maade, som
vi ikke finder nogen oprindelse til i den jordiske udviklings historie.
Og vi iagttager ogsaa, at underretninger, der ikke kan opnaaes ved
almindelige methoder, af og til bringes os denne vei. Jeg mener da,
som larven mente om sommerfuglen, at her er en lighed mellem
bygningen i vor egen sjæl og en eller anden usynlig sjæl, og at, hvad
denne usynlige sjæl er, kan vi ogsaa engang have været og kan vi være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
