Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
"bestemt til at blive. Og iclet jeg for et øieblik henvender mig til den
religiøse eller filosofiske side af mennesket, saa mener jeg, at vore smaa,
eller endog løierlige, tilfælde af telepathisk overførelse mellem levende
mennesker, eller mellem mennesker, som kaldes levende, og mennesker,
som kaldes døde, forholder sig til nogle af hovedlærdommene i bibelen
eller til endel høie filosofiske anskuelser paa samme maade, som eksakte
eksperimenter i laboratorierne forholder sig til naturens store arbeide.
Den samme direkte indflydelse fra sjæl paa sjæl, som vi viser i det
smaa, vilde, dersom den antoges at virke i det store, være en form for
forklaring af bønnens magt, omgang med helgener eller endog den
Helligaands virksomhed.
Til dem, der vil sige, at alt dette er en blot og bar fantasi,
knyttet til det gamle, store thema om udvikling, vil jeg svare, at
ud-viklingstlieori aldrig kan blive — jeg vil ikke sige fuldstændig — men
ikke engang sammenhængende, før den kan sige et ord med om liv,
bevidsthed, tanke; og at selv ufuldstændige eksperimenter og
misfortolkede iagttagelser kan være den uundgaaelige vei, ad hvilken
menneskesjælen famler sig frem til klarere lys. Og til dem, som paa
den anden side foragter vor forsigtighed og vore resultaters lidet
aandelige natur, og som uden bevis vilde holde den religiøse ild ilive
i menneskeheden, vil jeg svare, at man ved smaa midler lidt efter
lidt kan bygge sig sikkert fodfæste, og at den, som staar paa en
;smal koralø i nat og taage, tilslut dog ser mere end den, som flyder
•drømmende 0111 paa havet i solnedgangens straaler.
Men, hvad betydning end de kjendsgjerninger, som jeg allerede
anser for fastslaaede, har, saa vil jeg dog nødig paatvinge mine læsere
mere. end de selv kan gaa med paa. Jeg forlanger ikke, at alle
mennesker skal være overbeviste, men kun at de, livis sjæl ikke er
forudindtagen, skal føie, at her er en gjenstand for videre
undersøgelser. Heller ikke kan vi antage, at selv dygtige og hæderlige
mænd skal være fri for fordom i denne sag. De fleste middelaldrende
mænd har dannet sig sine bestemte meninger 0111 disse vigtige
spørgsmaal; og de maa i nogen tid, jeg siger ikke dømme de nye
kjendsgjerninger i lys af sine gamle meninger, men fastholde de gamle
meninger, hvad de end tænker om de nye kjendsgjerninger. Jeg har
truffet paa eksempler paa begge sider. Jeg kjender endel agnostiske
lærde, som med sin forstand finder beviserne for de nye
kjendsgjerninger meget sterke, men hvis almindelige tænkemaade ikke
tillader dem at dvæle ved de slutninger, disse kjendsgjerninger leder
til. Og paa den anden side kjender jeg endel theologer og
metafysikere, der uden undersøgelse anser det for afgjort, at den nye
bevisførelse maa falde sammen, og at de live undersøgelser intetsteds
fører hen, men som ikke desto mindre fortsætter med at behandle
menneskets udødelighed som allerede bevist ved deres egne
yndlings-argumenter.
Saadanne mænd — og mangé af vore bedste kræfter er iblandt
dem — vil aldrig for alvor indlade sig paa en ny og indviklet
undersøgelse, der ligger fjernt fra deres vanlige tænkemaade. Ti maa da
— som det gjerne er tilfældet med alle nye ting — henvende os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
