Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sociale forholde i Australien - II. Kystbyerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
en almindelig forlystelsessyg europæisk hovedstadsbefolkning; selv
kunstsansen begynder saa smaat at vaagne.
Sydneyboen er roligere, mindre paastaaelig, mere civiliseret, og
hans slaphed arter sig paa en maade som harmoni, hvor nervøsiteten
spiller en underordnet rolle. Han har sine egne meninger om
Melbournes overlegenhed og beundrer aldeles ikke de opskrydte
Victoria-damer. Han har det i det hele taget ikke saa meget med begeistring;
han kommer ikke i ekstase over en ny o’pera-boaffe eller en
footbcdl-kamp i hovedstaden. Det, som gjør lykke i Melbourne, gjør sjelden
lykke i Sydney og vice versa. Der er ikke noget videre krudt i
Sydneyboen; han er temmelig langsom af opfatning. Men hans.
tolerance (som er stor) maa ikke altid opfattes som dovenskab. Han
har ikke for ingenting i alle disse aar ladet sig styre af „squattocraciet",.
der fuldstændig har havt magten over den lydige, bestukne
repræsentation.
Vil man finde politisk interesse og aktivitet, maa man gaa til’
Queensland, denne ungdommelige og foretagsomme koloni, hvor alle
Victorias og hele Sydens dristigste og modigste mænd har søgt hen.
Queensland med sit uhyre territorium paa 668,000 engelske
kvadratmile (13 gange saa stor som England) styres fra Brisbane, der ligger
helt nede i det sydøstlige hjørne, ikke mere end 50 mile fra den
Ny-Syd-Waleske grænse. Det var et rent politisk tilfælde, som
tilintetgjorde bestræbelserne for at gjøre denne by til centrum for
jernbanesystemet. Sir Thomas M’Ilwraiths plan om en trans-kontinental bane
vilde have forbundet Brisbane med Carpentariabugten og lagt hele
jernbanenettets retning fra nord mod syd. Betydningen heraf vilde
have været uberegnelig for Queensland og specielt for Brisbane. Det.
nuværende system bestaar af linjer, der løber mod vest, hver linje tre
hundrede mile eller saa omtrent.
Brisbane har ingen tiltrækninger udenfor den energiske befolkning
og et mageløst vinterklima. Trange, støvede gader blir ganske
uudholdelige i dette næsten tropiske klima, hvor australierne af frygt for
at være latterlige, betagne af en vanvittig lyst til at følge moden, gaar*
omkring i klæder, som passer for den kolde tempererede zone i Europa.
Befolkningen spiser kjød, slig som kun englændere og australiere kan
det og drikker tungt importeret øl og brændevin af hjertens lyst.
Næsten alle overanstrenger sig, fordi de vil arbeide lige meget under
denne brændende sol, som de vilde arbeide i Syden eller i det kjølige,
taagede England. Queensland er ikke mere end 30 aar gammel og
har knapt 500,000 indbyggere, men det har en offentlig gjæld paa
241/o millioner £,, et beløb, som maa forhøies til 50 millioner £,
dersom man vil regne med, hvad aktieselskaber og kompanier skylder..
Paa den anden side producerer landet aarlig 70,000 baller uld, l1/2
million £ i mineralier, eier 4,500,000 faar og 500,000 stort kvæg og
heste. Betragtningen af saadanne tal fylder queenslænderen med stolt
glæde og hjælper ham til at finde sig i skattebyrderne, selv i den
urimelige form af en protektionistisk toldtarif. Han ifører sig med
selvtilfredshed den sorte frakke og silkehatten, og føler sig ved den
femten hundrede mile lange jernbane mellem Brisbane og Adelaide i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
