Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sociale forholde i Australien - II. Kystbyerne - III. Kultur og selskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
forbindelse med verden og ikke som det mindst betydelige medlem
af den.
Bundabery, Rockhampton, Mackay, Bowen og Townsville er
alle-sammen dannede efter samme model som Brisbane. Den vakre
tropiske dragt, hvid bomuldsfrakke med perlemorsknapper og hvide bukser
meel et rødt skjærf om livet, viger overalt pladsen for vore hæslige,
sorte klæder. Kan aka’en paa sukkerplantagerne, som en tid hurtig
indplantede den aristokratiske foragt for legemligt arbeide i den hvide
befolkning, er nu dømt til at forsvinde for det fremadskridende
demokrati. Det er ikke muligt at tale om Brisbane-befolkningens
karaktertræk, saaledes som man kan gjøre det om deres landsmænd i
Melbourne og Sydney. Queensland kan ikke endnu siges at være settled.
Den yngre generation er lier ti aar yngre end i Victoria og
Ny-Syd-Wales, og er endnu ikke begyndt at tale. Og overflytterne fra
Victoria og Ny-Syd-Wales, som har arvet sine fædres rastløshed, har
endnu ikke antaget karakter af queenslændere.
III. Kultur og selskabelighed.
At tale om „kultur" og „selskabelighed" i Australien i samme
betydning som i de europæiske hovedstæder, Paris og London, vilde
være som at tale om slanger paa Island. Studier udenfor levebrødet
er en ukjendt ting i et land, hvor alle endnu er optagne med at
grave i jorden eller af at skabe en forretning. Staten skaffer den
store masse af befolkningen kun den aller nødtørftigste opdragelse, og
ethvert fremskridt gaar kun i retning af direkte at lette pengefortjeneste.
Latinskolerne og de saakaldte colleges fører ikke sine elever længere
end en almindelig europæisk borgerskole. Universiteterne er mere at
betragte som eksaminations- end som opdragelsesanstalter. Historie
identificeres med religion og er som saadan udelukket fra fagkredsen,
saa at følelsen af fortidens poesi og racens solidaritet mere og mere
gaar tabt for den unge australier. Por den næste generation vil
England være et blot og bart geografisk udtryk og the Empire en mythe.
Eor nogle aar siden spaaede Matthew Arnold i et brev til mig
om Australiens fremtidige opdragelse, at de rige klasser af
befolkningen vilde komme til at sende sine børn til England. Men denne
•spaadom er ikke gaaet i opfyldelse. Den første generation, som ban
rimeligvis sluttede fra, har ikke efterladt sig nogen varig tradition.
Man træffer færre og færre rige australiere i Eton og Rugby, Oxford
og Cambridge. En slump stipendier kan kanske sætte nogle faa
skolelys istand til at tilegne sig noget af, hvad den europæiske
kultur kan lære dem. Men gjennemsnitsstemningen viser sig mere og
mere uvidende, ligegyldig eller fiendtlig ligeoverfor udenverdenen. Den
velstaaende australier begynder at blive prippen paa sin nationale ære
og finder sig nødig i „import" fra „fremmede" lande, mens de rige
ikke er dannede nok til at forstaa forskjellen mellem en god og en
daarlig opdragelse. Por ti aar siden talte man om England som det.
gamle land eller hjemme; nu er den tid forbi, og man har bare et
foragtelig grin til moderlandet.
Den australier, som reiser til udlandet uden at øve streng kritik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
