Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sociale forholde i Australien - III. Kultur og selskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
blir seet paa meel skjæve øine. Mode, og lyst til at være fin kan jo
endnu gjøre noget, men den indfødte australier er svært lidet for at
lægge ud penge for noget, som han i virkeligheden ikke sætter pris
paa. De, som har forsøgt at indføre større kunstnere af nogen art i
dette land, bar faaet den rigeste anledning til at angre det; man kan
nok høre det modsatte paastaaet; men entreprenørernes regnskabsbøger
fortæller en trist historie om spildte anstrengelser. Man maa ikke
vente noget, som gaar høiere end melodrama og farcer. Virkelig
skuespilkunst sætter man ikke engang pris paa, den fører ogsaa en
kummerlig tilværelse.
Hvad kan det da nytte at tale om kultur og sligt her? Jo, alle
begreber er relative, og der er en klasse, som gjælder for at være
fin og dannet i Australien som Europa. Og det komiske er, det
anti-podiske society ser paa sig selv akkurat som sine europæiske fæller;
og den unge australier tager sine sociale ledere, sine modemalere og
modedigtere fuldstændig ligesaa alvorlig.’ Vi har vor australiske Byron
og Keats og Shelley og Tennyson, forstaas, og Lady Browns og Miss
Robnsons toiletter er gjenstand for den samme offentlige opmerksomhed
og diskutteres ligesaa detaljeret og alvorlig i aviserne som i
londonerselskabets fineste organer. Hele modelivets jargon i byer som Paris,
London, Wien, St. Petersburg overføres til byer med tre—fire gader.
Heller ikke er denne klassedeling udelukkende affektation, den er tegn
paa den stadig voksende kløft mellem rig og fattig.
Egentlig talt er Australien endnu ikke femti aar gammel. Landet
er skabt ved rent muskelarbeide, — med hakke og spade. De, som
nu er rige, har næsten allesammen begyndt med legemligt arbeide af
en eller anden art. For ti aar siden, kan man sikkert sige, var
arbeider og arbeidsgiver i byerne i ganske nær berøring med hinanden.
Men med forbausende fart har kapitalsamlingen foregaaet og har nu
virket til at frembringe det bitreste fiendskab mellem kapital og
arbeide. Det kan have sin interesse at se, hvad slags liv denne
overklasse, hvis grænser blir mere og mere skarpt afgrænsede, fører,
hvorledes deres sociale former arter sig, og hvorvidt kunstsansen
begynder at ytre sig.
De smaa klikker, der samler sig rundt guvernørerne i de
forskjellige hovedsteder, er for det meste anglo-australiere, som har
svunget sig op. En „fin" månd maa fremfor alt ikke have butik.
Det gjør ingenting, at han har havt butik, og at ban har tjent sin
formue paa den. Det er nok, at ban ikke har butik længere. Hvad
det kommer an paa er her, som overalt, at eie land, og antallet af
dem, som stræber efter at blive squatters, efter først at have arbeidet
som forretningsmænd, vokser stadig.
Denne fine verden falder i to grupper, de alvorlige, som er sure
og gjerrige, de flotte, som er prætentiøse og ostentative. I Melbourne
og Sydney er det fint at være „religiøs", d. v. s. den haabløseste,
døde dogmetro har overtaget. Disse mennesker har levet saa længe
og saa fuldstændig udenfor enhver indflydelse af det moderne
aandsliv, at deres bigotteri har slaaet ind og ganske har forstenet sig.
Man forbauses over de periodiske udstillinger af denne fonn af idioti,
der indtager en plads i den offentlige interesse, som i Europa for lang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
