Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sociale forholde i Australien - III. Kultur og selskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
tid siden er henvist til den mere obskure sekteriske presse. Melbourne
holder endnu paa den engelske søndag, holder gallerierne lukkede og
søger at samle sig til én dags taknemmelighed i den mest utaalelige
kjedsommeligked. Men udviklingens virkelige vei gaar i en ganske
anden retning, og skjønt den fine verden i Melbourne gaar i kirke,
•er den i virkeligheden saa materialistisk, som Mefistofeles vel kan
•ønske det.
Intellektuelt liv er der lidet eller intet af, og det sociale liv lider
følgelig under det; denne raa provinsialisme er mere nedtrykkende,
end man kan forestille sig. I Melbourne er der fuldt op af iver og
energi; men der er ingenting at være ivrig og energisk for. En
rutineret filosofisk overfladiskhed er ialfald noget, men der er ikke
engang det. I Sydney viser de smægtende, blege unge piger nogen
interesse for blomster og syltetøi, i modsætning til Victoriadamerne,
•som er bekjendte for sin graadighed efter jordbærkrem og is, — men
ogsaa dette er den rene forfængelighed.
Musik er den eneste redning. De er virkelig glade i musik i
begge hovedstæder. Vistnok er ikke fordringerne høie her heller, —
men det gjør dog godt at se dem være glade i noget. Opera-bouffe
er yndlingsgenren, og den offentlige smag hæver sig i regelen ikke
høiere end til chansonetten.
Den litterære verden er det samme som journalisterne. En
anden-og tredjerangs forloren intelligens er her det gjennemgaaende, saa den
finder og fortjener intet andet organ end dagbladenes og ugebladenes
føljetoner eller The Bulletin. The Bulletin er det eneste
talentfulde og originale, som den australiske presse har skabt, men dens
litterære kritik er rent skolegutarbeide.
Hvorledes er nu disse dagblade og ugeblade?
Pressens magt er en betydningsfuld kjendsgjerning overalt; men
Australien, hvor Society er afmægtig, og rigdommen endnu ikke er
fuldstændig organiseret, eier er avisen den bedste, om ikke den største
institution i landet. Hovedeierne af alle dagblade, undtagen de store
hovedstadsblade, er journalister selv. Mange af dem har selv skabt
sine aviser, og selv hvor redaktøren kun er en lønnet månd, har han
dog frie hænder med hensyn til sin „politik" i en grad, som er ukjendt
i England og de forenede stater i Amerika. Disse vilkaar er kun
forbigaaende, og holder, som enhver anden uegennyttig indflydelse,
paa at forsvinde; men de har eksisteret længe nok til at skabe en
tradition, og traditioner dør langsomt.
Der er ingen konservative aviser i Australien i europæisk
be-tydning: valget er mellem liberalisme og radikalisme.
Melbourner-avisen Argus, som gjorde et forsøg med umaskeret konservatisme, fik
betale ordentlig for det, idet en svag rival derved hævede sig til at
blive et af de mægtigste og rigeste blade i Australien, mens det selv
tabte enhver politisk indflydelse. Dens Sydneykollega Morning Herald,
den rigeste af alle Australiens aviser (skal tjene omtrent £ 80,000 om
aaret), har været altfor klog til at indtage nogetsomhelst standpunkt
og den dermed følgende resiko. Dens forsigtighed har havt den
samme virkning som Argus’ dumdristighed, og koster den den
politiske indflydelse; men politik har aldrig, foruroliget dens rolige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
