Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: James Russell Lowell - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451
parret med opfindelsesevne og forretningsenergi føier under til under
hver eneste dag, og eventyret om Aladdins lampe helt kastes i skygge
af landets forbausende, svimlende fremgang. Han ser haver og
koselige hjem, hvor for 10 aar siden bøffelhjorde græssede; store stater,
vidt fremskredne stater, skoler, kirker, jernveie, elektrisk lys og
elektriske sporvogne, hvor for en snes aar siden indianere var de eneste
menneskelige beboere. Alt maa synes ham muligt. Tro og haab
egges; tilliden til egne kræfter maa vokse ved, hvad her daglig
foregaar. Der er energi i luften.
Og saa har amerikaneren prøvet sine kræfter. Tyve aar gammel
ved ban allerede, at han under alle omstændigheder kan forsørge sig
■og sine. Han har prøvet det, ved, hvad hans arbeide er værdt, ved,
hvad han kan gjøre, — og frygter intet.
Og hele den amerikanske historie er en uafbrudt række af seire,
— stadige kampe, først mod en vild natur og vildere mennesker, saa
mod alt, der hindrer menneskets herredømme over naturkræfterne ; men
i hver kamp har de seiret. Deres historie er et stadigt triumftog. De
har endnu ikke lidt et eneste nederlag. De ved ikke, hvad
modgang vil sige.
Intet under derfor at de er selvtillidsfulde til overdrivelse,
seiersikre til latterlighed og optimistiske i alle retninger.
Denne optimisme og seiersikkerhed overfører Lowell paa det
moralske og aandelige gebet. Han ser feil og mangler nok om sig, og
revser dem med skorpionsvøber; men haab og glæde og kjærlighed
er aldrig langt undaf, og det varer ikke længe, før han stanser i sin
.straffepræken for at fortælle os, at „alle hjerter er gode, naar vi blot
lærer dem at kjende; de unge har altid et varmt hjertelag, det er en
kold og egennyttig verden, der hærder og isner dem". „Vær du kjæk
■og ædel," siger han, „og den adel, som bor i andre, ofte slumrende,
men aldrig død, vil komme dig imøde. Du skal se den flamme ud
af mangt et øie, og rundt dit liv vil du føie dens varme. Aldrig mer
skal du føie dig ensom." Og i det hele er hans digtning fuld af den
jubel, at „verden er lykkelig, verden er stor, og elskende hjerter
banker rundt om o»".
Intet er umuligt. „En dag med det rette hjertelag og mod
forstaar til at opdage et nyt kontinent." — „Naturens kræfter lystrer nu
:som før den faste tro og staalsatte vilje." Alle hans digte eier denne
tone. De er seierssange. Der er stormmarschtakt i dem. De faar
blodet til at strømme hurtigere i ens aarer og hjertet til at banke af
utaalmodighed efter at kaste sig ind i den strid, hvortil digteren søger
«gge os. Der er meget af den gamle nordiske skjald i ham; kun
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
