Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Whibley: Herodas’s „mimer“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
lede efter en tilpyntet frase eller et lavet udtryk. I den 6te
mimeholder to damer paa med stor livlighed at drøfte nogle mysteriøse,
greier, som er lavet af læderarbeideren Cerdon. „Deres blødhed,"
siger saa Coritto i et anfald af kvindelig enthusiasme, „er søvnen
selv" (r’ (j.aXaxoTf]ç vntvoç). Udtrykket er elegant, og skjønt det kan
være laant fra Theokritos,1) er dets anvendelse her original. Men om
Herodas, tiltrods for Plinins’s kritik, ikke pleiede at polere og afslibe
sin stil, havde han til gjengjæld et mageløst talent til at fremstille og
levendegjøre. Hans karakterer aander og lever; hans ligetille
situationer er skitserede med en ti—tolv streger, men med en saa levende
tone, at de staar fuldkommen klare og tydelige for læseren. Stoffet
er hentet fra det jevne, dagligdagse liv, men er behandlet med en
saa korrekt virkelighedssands, at 2000 aar ikke har været istand til
at afblege billedets sandruhed. Bogen er endnu ligesaa moderne, som
om den var skrevet — og ikke opdaget — først igaar. De følelser,
som Herodas tegner, er ikke specielt græske, men almen-menneskelige,.
og man behøver ikke at puge arkæologi for at kunne nyde dem. Den,,
der studerer græsk litteratur, er saa nøie vant til tragediens høitidelige
pomp og til den kunstlede prosas afmaalte værdighed, at han let
gaar-hen og glemmer, at de, der talte det sprog, som Sophokles skrev i,
paa samme tid levede sit eget dagligdagse liv. Du ser paa deres,
mesterverker af kunst og indbilder dig, at de skred gjennem livet
klædte i bølgende dragter, med fingeren paa panden, som om de stadig
var optagne af at tilbede idealet. Aabner du saa Herodas, vil du
høre Gryllis gjøre Metriche sin undskyldning for, at hun ikke har gjort
hende en visit før nu, men de bor jo saa langt fra hinanden, og
gaderne er saa skidne; eller du vil faa høre Metro og Coritto klage
over sine tjenestefolks ufuldkommenheder, eller du vil faa se en trop
damer, der er paa udflugt, glo med store øine paa Æskulap-templets
herligheder. Hvad kan vel berøre vore sympathier nærmere end disse
livs-skitser? Selv ikke den mest moderne kritikus vilde kunne veire nogen
duft af romantik eller klassicisme i dem. Deres overraskende jevnhed
er mere betagende end det mest udsøgte vers. Her faar vi i sandhed
se grækeren i slobrok og tøfler. Virkelighedsindtrykket forhøies ved’
de ordsprog — eller den jargon, om man vil —, hvormed Herodas’s
skabninger udstyrer sin mening. „Oh," siger Gyllis, da hun
faar-skjænd for sit lange fravær, „jeg er ligesaa glo efter at komme som
en flue," mens den samme dame, under sin lovprisning af sin
protégé-Gryllus’s mange dyder, udraaber: „Han rører ikke et halmstraa; ban.
!) Forfatter af hyrdedigte fra Syrakus, omkr. 280 f. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
