Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Whibley: Herodas’s „mimer“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
tinder pryglingen. Men moren er haard som flint. „Bring ham bort,"
.siger skolemesteren til sine slaver. — „Nei da," skriger moren, „hold
ikke op, før solen gaar ned." — „Han er allerede mere spættet end
•end en hydra," svarer Lampriskus, og gutten jages bort for i et mørkt
værelse at tænke paa sine forbrydelser og deres afstraffelse.
Langt mere interessant er „Besøget i Æskulaptemplet". To
damer kommer, belæssede med offergjenstande, for at raadspørge guderne.
Efter at have tilfredsstillet fromhedens fordringer gaar de hen for at
.se paa de statuer, som pryder templet, og i fortrolighed udtrykke sin
naive beundring. Man kunde tage dem for et par moderne besøgere
i St. Paulskirken. „Aa nei men, kjære dig da, Cynno, se paa de
nydelige statuerne! Hvem har lavet den der, og hvem har foræret den?"
— „Billedhuggerne var Praxiteles’s sønner," svarer Cynno, „kan du
ikke se, der staar det skrevet paa fodstykket? — og Euthies, søn af
Prexo, har foræret den. — — Men se paa den gutten der, som
kvæler en gaas! Hvis hai\ ikke var gjort af sten, vilde man sige, at han
kunde snakke. Det varer ikke længe, før folk blir istand til at gjøre
stenene levende." Denne kunstkritik — akkurat den samme som igaar,
idag og i al evighed, — afbrydes af en skjændescene mellem Cynno
og hendes tjenestepige. — „Gaa og hent opsynsmanden," skraaler
fruen. Men den stakkels pige, der udentvil er overvældet af templets
mange herligheder, staar bare og glor paa sin herskerinde. „Din snegl!
du faar blodet til at koge i mig! Gaa og hent opsynsmanden, hører
du!" — Pigen gjør, hvad hun blir bedt om, og damerne giver
.sig atter ikast med sin kunstkritik. — „Man skulde tro, det var
Athene, som havde formet de nydelige arbeider der." — „Om jeg
kom til at klore denne nakne gut, tror du ikke, der blev et ar
efter det? — Og den ko der og manden, som trækker den, og
konen, som møder ham, og den krognæsede fyr der med buster ned
i panden, er de ikke aldeles som levende?" — „Jovist er de saa,"
siger Cynno, „men Apelles er nu altid saa realistisk." — Disse ord
er fuldstændig en ekko af, hvad en kusine fra landet siger den dag
idag, naar hun kommer i akademiet; men damerne er nu blevne
alvorlige og gaar over til at diskutere ofringen. Opsynsmanden
lyksa-liggjøres med benet — offeret bestod af en hane; og saa — er resten
af manuskriptet ødelagt.
Men Herodas’s bedste arbeide er „Den skinsyge" (-q v^àotutco?).
Dets realisme kan man kun finde et sidestykke til i den moderne
franske litteratur. Der er en frimodig brutalitet deri, som maatte gjøre
det tiltrækkende for M. de Maupassant, men det er behandlet med en
.saa udsøgt finhed og afpasset saa korrekt, at dets realisme hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
