Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. A. Kennedy: Nutidens drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
dage, gaar der mere end tre maaneder hen fra begyndelsen af stykket
til enden.
Men denne omgaaen af vanskeligheden var man ndestængt fra i
„Beau Austin" derved, at forfatterne havde hegtet akterne nøie
sammen. I hver af de første akter var der altid henimod slutningen en
eller anden, som gav sig ud paa en ekspedition med mere eller mindre
hastverk for saa at komme tilbage i den følgende akt, hvorved
tilskueren, skjønt villig nok til at gjøre det, ikke fik anledning til at
undgaa den slutning, at hver af stykkets dele fulgte saa nøie som
muligt paa den foregaaende. Det var denne holden paa tidens enhed,
som meddelte dette stykke, der er saa rigt paa ynde og litterær
fortjeneste af høi rang, en vis smag af urealitet.
I omvendelsen af sin libertiner til huslighed opstillede forfatteren
af ..The Dancing Girl" et problem, der er vanskeligere at behandle
end det foregaaende stykkes. For hertugen af Guisebury maatte ikke
blot og bart omvendes til at føre et dadelfrit liv, men han maatte
oven-ikjøbet forsones med tanken om at leve idetheletaget. Haus
selvmorderske tendenser skildres ogsaa meget tj^delig som udspringende
ligesaameget af legemlige grunde som af sjælelige. Han er ikke bare
træt og lei af verden, men han har ogsaa den særdeles farlige vane
at tage til sig et narkotisk middel, der er saa sterkt, at en for stor
dosis deraf vilde frembringe skjebnesvangre resultater.
I den methode, Mr. Jones har anvendt for at forsone denne
plagede helt med livet, har han vist en sindrighed, der staar paa
(randen af dristighed. Ikke alene undgik han faren for at skabe en
usandsynlighed ved at skynde paa tiden, men han lagde hele byrden
af hertugens omvendelse over paa selve tidsforløbet. Vi mister
hertagen af syne, netop som giften tages fra ham, idet han nærmer den
til munden. To aar efter faar vi se ham igjen som en månd, der
allerede længe har været forsonet med livet, og vi ser ikke en eneste
antydning til, hvorledes det er gaaet for sig. Forfatteren siger
ligesom til os : „Hvad nytter det at spørge om, hvorledes han kunde blive
saa forandret, naar du har ham her foran dig, arbeidende væk ligesaa
glad, som dagen er lang, og netop i begreb med at gifte sig?" Denne
kløgtige plan var saagodtsom en fuldstændig succes; situationen i
slutten af tredje akt var — skjønt den, som man nedenfor kommer til
at se, ikke var ny paa scenen — effektfuld og prægtig, men ikke
overbevisende ligeoverfor forstanden. En ganske svag stemme i ens indre
indvendte, trods maaneskinnet og de to lidenskabelige skikkelser, at den
ting at tage giften fra en, der forsøger at dræbe sig, og den ting at
kurere ham for ønsket om at ende sit liv, er to ligesaa forskjellige
ting,’ som det at tage en flaske brændevin fra en drukkenbolt vilde
være fra at kurere ham helt og holdent for lysten til drik. Det ene
kunde være processens begyndelse, men selve processen er absolut en
ganske anden ting.
Det kunde være af interesse at sammenligne Mr. Jones’s
behandling af dette emne med dets behandling af en samtidig fransk
dramatiker.
Indholdet af Emile Augiers „La Ciguëer nemlig ogsaa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
