Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. A. Kennedy: Nutidens drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
libertiner, som træt af livet beslutter at ende det efter en
afskeds-rangel og som i det øieblik, lian ved nattetid bæver den dødbringende
flaske til sine læber, hindres af en vakker pige, som ban bagefter
gifter sig med.
Augiers stykke er ikke saa rigt udstyret med handling som
Mr. Jones’s, og hvis vi undtager en ubetydelig tjenerrolle, er der
bare fire personer i stykket: Clinias, en ung og rig athenienser,
Hippolyta, en ung pige af god familie fra en af de græske øer,
fanget af sørøvere og solgt som slavinde i Athen, og endehg to
venner af Clinias, Cleon og Paris. Af disse fire er Cleon og Paris
ikke blot konventionelle figurer — scene-parasiter af en type, der er
velkjendt i komedien fra Epickarmus’s dage —, men de er ikke
engang tegnede forskjellig. Clinias selv har ogsaa et lidt
konventionelt anstrøg, men hører til en mere interessant type. Pigebarnet er en
skarpt tegnet personlighed: forfatteren trængte til dette for at opnaa
hensigten med sit stykke, at gjøre krisen skuffende sandsynlig. At
bringe den sceniske effekt, at giften rives ud af haanden paa
helten, til at falde sammen med en mental revolution i ham, ved
hvilken det i det ene øieblik truende selvmord blir til en utrolig ting i
det næste — dette er det arbeide, Augier har foresat sig, og til
løsningen af denne opgave sigter hvert enkelt træk i stykket.
Der er, til at begynde med, ingensomhelst væsentlig grund for
Clinias til at begaa selvmord: hans lyst til at dø grunder sig paa en
ungdommelig misforstaaelse. Tidlig kommen til penge i overflod har
ban nøiet sig med at kjøbe, istedetfor at fortjene, det, han ønsker.
Til venner har han kun havt parasiter, som finder sig i at være
skiver for hans morsomhed, naar de bare kan faa være med paa hans
•ødsle gilder, og som skylder ham penge, uden nogen følelse af
taknemmelighed. Hans kjærlighedshistorier har havt det samme præg
af salg og kjøb, og han føler sig i bund og grund frastødt af begge
dele. Han er netop i den stemning, for hvilken vi har den simple
britiske recept, at et velment spark var det bedste, han kunde faa.
Da dette jævne og greie middel aldrig er kommet ham til hjælp, tror
ban, at verden og dens glæder er slut for ham, og fortæller sine
venner, mens de sidder tilbords, at han agter at tage gift samme nat.
De stræver imod og forsøger at faa ham fra det, men er øiensynlig
mere interesserede i fordelingen af hans formue end ivrige for,
at han vedbliver at leve. Saa bringes Hippolyta, hvem Clinias’s
tjener har kjøbt til sin herre, ind. Da han faar høre hendes historie,
lover han at give hende friheden tilbage. Man merker, at Hippolyta
er en pige med sterk følelse, skjønt hendes væsen er roligt. Da hun
er borte, giver Clinias’s kyniske stemning sig luft, og han tilbyder
sine venner, at han vil efterlade sin formue til den af dem, hvem det
lykkes at vinde pigens haand — et hjerte mistænker han hende ikke
for at have — og slipper dem dernæst løs paa deres jagt efter hende.
Saa kommer der en grotesk scene, og tilslut blir Clinias og pigen
alene igjen, og han spørger hende da om hendes bestemmelse. Hun
vil ikke have nogen af de to venner, og Clinias gjør hende da
op-merksom paa, at isaafald kommer hun heller ikke til at faa pengene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
