- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredje aargang. 1892 /
11

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. de Wyzewa: Nietsche i Frankrige - I - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

II.
saa er de dog ikke andet end samlinger af aforismer. Det er klart,,
at alle idéer byder ham imod, naar han har seet en stund paa dem.
Men alle idéer kommer ogsaa til ham i en kort, sammentrængt, saaat
sige plastisk form: Hans skrifter er fra ende til anden ikke andet
end billeder: billedet er for ham den naturlige form for ræsonnement,
og altid finder han slaaende klare og originale billeder. Ikke spor af
sentimentalitet, tvertimod en aldrig svigtende, næsten sygelig virkelig
hedssans. Endelig en ironi, som er ganske forskjellig fra de tyske
humoristers; en tør, bitter, grusom ironi, der er ligesaa meget herre
over sig seiv som Swiffs, som vender sig mod alle kanter uden for
skjel. Hverken Schopenhauer eller Heine har i den grad uden ophør
og med slig magt haanet alt.
Som Heine og Schopenhauer, og som de fleste tyske forfattere,
har Nietsche altid hadet den tyske aand: det er det eneste træk,.
han har tilfælles med sine landsmænd. „De utaaleligste mennesker,“
siger han, „de, hvis gode egenskaber endog er utaalelige, det er de
mennesker, som har følelsens frihed, men som ikke opdager,
at de mangler smagens og tankens frihed, og det er netop
Goethes definition paa tyskerne, og han skulde vel forstaa sig paa det.“
„Enhver god tyskers phgt,“ siger han et andet sted, ;; er det at
degermanisere sig. Tyskernes aand er lav af naturen, og deres aviser
og deres øl holder dem nede.“ „I de sidste tyve aar,“ skrev han i
et brev til en ven, „har Tyskland været ifærd med at blive en for
raaelsens skole for hele Europa: og den tyske aand har dermed
naaet til sin høieste fuldkommenhed. u
I sit ydre som i sin aaud er Nietsche alt andet end tysk. Han
er en høi mand med lange magre arme og et stort rundt hoved med
buskede haar. Jeg skal aldrig glemme’ det indtryk, han gjorde paa
mig. Hans sorte moustache faldt helt ned paa hagen; hans umaade
lige øine lyste som to ildkugler bag brillerne. Han mindede mig om
en vildkat; min ledsager mente, det maatte være en russisk digter,
som var ude for at berolige sine nerver. Vi begge blev vist forbau
sede, da man sagde os, at det var en tysker, hr. Eriederich Nietsche,.
professor i filosofi ved universitetet i Basel.
Det nytter ikke, at Nietsche er født x Sachsen (1844), det er
kun et tilfælde, at Tyskland er hans fødeland. Af ydre, af tempera
ment, af karakter er han helt igjennem slaver. Hans fader, en prote
stantisk prest var, saa vidt jeg ved, tscheker, hans moder var polak.
11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free