Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. de Wyzewa: Nietsche i Frankrige - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111.
antike tænkning. En , enkelt af deres bøger indeholder flere reella
tanker end alle tyske filosofers samlede verker tilsammen, — — —
Og Schopenhauer vilde være værdig til at nævnes ved siden af dem,
hvis ikke hans naturlige virkelighedssans havde skjult sig under hans.
metafysiske krimskrams/4 .
Af saadanne elementer har Nietsches hjerne dannet sig. I det
øieblik ’ da, omkring hans fem og tredivte aar, denne saaledes udvik
lede hjerne seiv skulde til at skabe, begyndte hans legeme at svigte.
ham. Den ulykkelige Nietsche saa sig nødt til at forlade sit profes
sorat ved universitetet i Basel. Hans nerver irriteredes ved den
mindste bevægelse. Hans øine, hans enorme, runde øine negtede
ham sin tjeneste. Han blev betaget af, et slags rædsel (frisson),
som fik hans haar til at reise sig paa hans hoved. Reiser, op
hold i syden, i Nizza, i Sorrent var ikke istand til at gjenoprette
denne altfor overlæssede organisme. Angsten varede iti aar, indtil
den dag kom, da den sidste rest af hans forstand forlod ham; det er
i disse ti ångstens aar, at Nietsche har skrevet alle sine filosofiske
verker. Man kan derfor ikke undres over, at de er noget sygelige
og usunde og dybt melankolske, omend skrevne med en nervøs latters.
uegte lystighed.
Man tænke sig en mand, saaledes udrustet, og man forestille sig
ham i en alder af fem og tredive aar med den samme plan i sit
hoved som Descartes i sin tid havde: at lade alle menneskelige tanker,
følelser og handlinger passere revue for sig. Det var Nietsches maal.
Han vilde mætte sin hunger efter vished, og for at sikre sig en solid
grundvold for sit system, undersøgte han, det ene efter det andet, alle
de emner, som kan beskjæftige den menneskelige aand.
Han har nndersøgt alt, har gjennemforsket alle metafysiske og
moralske systemer, alle politiske theorier, alle videnskaher, alle religio
ner. Han har analyseret kjærligheden, venskahet, de æsthetiske følel
ser. Han har gjennemtfandret alle tankens omraader: han gik fra det.
ene til det andet, med stok i haand og skræppe paa ryggen, uden
andet ønske end at opdage en tilforladelig sandhed. Han har seiv
sammenlignet sig med den berømte kyniker, der ved høilys dag gik
omkring med en lygte og søgte efter et menneske. „Min ulykke,“
sagde han, „er, at jeg ikke kan finde en lygte.“
Saaledes vandrede han, og enhver af hans høger er fortællingen
om en af disse reiser over menneskelivet. Han gik og søgte efter
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
