Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. de Wyzewa: Nietsche i Frankrige - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„I begyndelsen var usans, og usans kom fra Gud, og usans var
Gud.“ Det er Nietsche, som i denne formel har resumeret verdens
udviklingen. „Filosofien,“ siger han et andet sted, „befinder sig nu
paa det samme standpunkt, hvor den befandt sig for to tusen aar
siden: den er nødt til at forklare, hvorledes enhver ting skabes af
sin modsætning, f. eks. bevægelse af hvile, fornuft af ufornuft, altru
isme af egoisme, sandhed af vildfarelse, — et problem, som meta
fysikerne nu i to tusen aar har fundet det bekvemmere at benegte.
— — — Og hvis metafysiken var kommen saa langt, at den kunde
forklare „das Ding an sich“, saa vilde det endnu være, som om den
ingenting havde gjort. „Det er ikke verden iog for sig, men det
er verden som forestilles, altsaa verden som vildfarelse, der har
interesse for os. At kjende „das Ding an sich“ har lige liden interesse
for os, som det har for den druknende at kjende vandets kemiske
sammensætning. “
Metafysiken er en illusion, der har sin oprindelse i „en misfor
staaelse af drømmen, hvor vi tror at opdage muligheden af en verden,
som er forskjellig fra den, vi kjender,“ Men den er en nødvendig,
uundgaaelig illusion. „Den unge mand trænger metafysiken for at
føle sig uansvarlig og for at faa mod til at interessere sig for noget. u
Metafysiken er en illusion: videnskaben er en anden, endnu
ynkeligere illusion. De forskjellige dele af videnskaben kan synes
alvorlige og nyttige: Men samlet støtter den sig paa en absurditet
•og ingen kan sige, hvad den nytter til. Dersom metafysiken er født
af drømmen, saa har videnskaben sin oprindelse i et optimistisk selv
bedrag: „troen paa logikens værd og kundskabens nytte.“
Saa staar religionen igjen. „Disse falske prestepaastande om, at
•der er en Gud, som forlanger pligttroskab af os, som iagttager vore
tanker og vore handlinger, og som i alle vore ulykker kun søger vort
bedste: — hvor vilde vi ikke ønske at kunne bytte dem med sand
heder, der var ligesaa lielsebringende og trøstefulde som disse vild
farelser! Men det er det tragiske element i vor skjæbne, at saadanne
.sandbeder gives der ikke; vort hoved og vort hjerte er nu altfor
gjennemsj’ret af sandhedsbegjær til at tro paa religionen og meta
fysiken, og paa den anden side tjener vort sandhedsbegjær kun til at
udtørke alle glædens kilder i os.“ — Den religiøse tro har oven
i kjøbet aldrig eksisteret: „Dersom menneskeheden en eneste dag
havde troet paa de religiøse dogmer, paa Guds retfærdighed, paa
muligheden af en evig fordømmelse, saa vilde alle mennesker straks
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
