Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. de Wyzewa: Nietsche i Frankrige - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y.
være bleven prester, apostle eller eremiter. “ „Kristendommen
vilde forhindre menneskene i at foragte hverandre ved at lære dem,
at alle mennesker var lige syndefulde; men hvert menneske drog
deraf simpelt hen bare den slutning, at han var ikke mere synder
end de andre. “
Nietsches betragtning af det religiøse spørgsmaal lader sig samle
i det følgende: „En morgen kom fangerne ind paa den mark, hvor
de pleiede at arbeide; fangevogteren var der ikke. Nogle begyndte
at arbeide alligevel, af vane; de andre stod ubevægelige og vidste
ikke, hvad de skulde gjøre. Da traadte en af dem frein og sagde:
„Arbeid eller gjør ingenting, det er ganske det samme; fangevogteren
kjender eders hemmelige forbrydelser og vil snart straffe eder. Men
hør! jeg er ikke en af eder, jeg er fangevogterens søn. Jeg kan og
jeg vil frelse eder, men kun dem af eder, som tror, at jeg er fange
vogterens søn.“ Efter en pause spurgte en gammel fånge ham: „Hvad
vegt kan der ligge paa, at vi tror eller ikke tror det, som du siger!
Dersom du virkelig er fangevogterens søn, saa frels os.“ „Ogjeg,“-
sagde en ung fange, „jeg tror ikke, hvad han siger. Det er bare en
fiks idé. Jeg vedder paa, at om otte dage, saa er vi her endna, og
at fangevogteren ingenting ved.“ „Og har han engang vidst noget,
saa ved han ialfald ikke noget nu mere,“ tilføiede en fange, som netop
var kommen ind i gaarden. „Fangevogteren ved ikke mere noget;
thi han er netop død.“ „Holai, holai,“ udbrød man, „nu, hr. søn,.
hvor er det nu med din arv? Er vi nu dine fanger kanske?“
Men han, som man talte saaledes til, svarede blidt: „Jeg har sagt
eder, jeg vil give friheden til dem, som tror paa mig.“ Men fangerne
trak paa skuldrene og gik fra ham. “
Hvad man kalder de moralske følelser indgyder heller ikke Kietsche
stor tillid. Han deler i denne henseende La Hochefoucauld og de franske
moralisters anskuelse.
Moralen er ifølge ham en løgn, „som er nødvengig for at tæmme
dyret i os, som ellers vilde spise os op“. Men moralen er en løgn,,
dens grundvold er enten frygt eller haab eller egennytte eller for
fængelighed. Samvittigheden er en bekvemmelighed: den er et paa
skud, vi har skabt os, til ikke at stole paa vor förnuft.
Se nu for eksempel med følelsen. „At have medfølelse med en
er at vise, at man har ophørt at frygte ham, at man ikke længere
staar paa niveau med ham, kort sagt at man foragter ham. Jeg for-
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
