Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. de Wyzewa: Nietsche i Frankrige - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI.
9 *
til fader. — — Det eneste spørgsmaal, man bør gjøre sig, før man
gifter sig, er: Tror du, du har nok til at snakke om i det uendelige
med denne kvinde ? Thi alt det andet er forbigaaende, og naar det
andet er forbi, maa man endnu have noget at tale om.“
Jeg vil endnu citere nogen af Nietsches domme om kunst og
politik.
Kunst, bedømmelse af kunstnere og deres verker, har altid ind
taget en stor plads i hans skrifter. Jeg har for eksempel, spredt
omkring i de ti bind, han har udgivet, fondet den bedste musikens
historie, som jeg kjender. Om stilen, „som bliver stor stil, naar den
renoncerer paa at forbause“, om nytten af de tre enheder for analysens
dybde, om faren ved studiet af de levende sprog og nødvendigheden
af latinstudiet, er Nietsche den eneste tysker, som har sagt klare og
fornuftige ting, der staar mere i samklang med den franske end den
tyske smag.
Nietsches æsthetik er, ligesom hans metafysik og hans moral kun
en række negationer. „Den artistiske følelse/1 siger han, „opstaar
undertiden af den glæde, man har af at forstaa en andens tanke;
undertiden tjener et kunstverk til at minde menneskene om behagelige
indtryk eller om ubehagelige indtryk, som man lykkelig er kommen
over. Eller man elsker i kunsten den kunstige og ufarlige excitation,
som man føler ved den, eller man fryder sig ved orden og symmetri,
hvis lykkelige virkninger man har erfaret i livet etc. etc. Men altid
er glæden ved kunsten en ganske egoistisk glæde og motiveret ved
grunde, som ikke har noget med det artistiske at gjøre. — — —
Det er forresten/1 siger Nietsche, „to slags trang til kunst og følgelig
to slags kunst. Nogle mennesker forlanger af kunsten, at den skal
forsterke hos dem følelsen af deres tilværelse; andre forlanger af den,
at den skal faa dem til at glemme tilværelsen. “
Det, som man kalder inspiration, er en mystifikation, som fiffig
nok holdes gaaende af kunstneme. I virkeliglieden frembringer
fantasien uophørlig en blanding af godt, middelmaadigt og slet, og
den kritiske evne ophører ikke at arbeide et øieblik. Men undertiden
bar tanker i lange tider været tilbageholdte i dybderne af sjælen, og
saa springer de pludselig frem med dobbelt kraft; det er noget, som
•ogsaa finder sted i moralens verden, med dyder og laster; de ogsaa
kan have slige pludselige udbrud efter længe at have været holdt
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
