Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Kennan: Den russiske bastille - I. Undersøgelsesfængslet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den fugtige, trykkende luft, de dryppende vægge, den frygtelige
stilhed og domkirkeklokkernes dæmpede, traurige klang, — alt bibringer
den politiske arrestant den tanke: „Du er vistnok endnu ikke død,
men er dog begravet." Knust ved bevidstheden om, at hans be
stræbelser i kampen for fedrelandet har taget en ende — og en
saadan ende! — pint af angst for sine partifellers skjæbne, reiser
han sig fra den smale jernseng, hvor han har kastet sig i sin første
fortvilelse, og spadserer frem og tilbage i cellen. Efter nogen tid
spørger han sig seiv, hvor lang tid han skal tilbringe paa denne
maade. Han gjennemtænker de begivenheder, der gik forud for og
fulgte efter hans paagribelse, de spørgsnufe., man stillede til ham ved
det første forhør, og drager deraf slutninger om fangenskabets sand
synlige varighed. Han tror, at man ikke har ham mistænkt for nogen
alvorligere forgaaelse, at der intet föreligger, som kan torhale under
søgelsen og haaber derfor snart at blive stillet for retten og løsladt.
Neppe har han indvugget sig i disse trøstelige udsigter, saa føler han,
at hans fod ligesom træder ned i en fure, som løber fra den ene ende
af cellen til den anden, og ved nærmere iagttagelse viser det sig at
være en sti, som er traadt ind i den haarde cement af menneskelige
fodspor. Denne opdagelse vækker nye, slemme tanker i ham, for
tæller ham, at han ikke er den første, som man her har levende be
gravet, og som ved evig spadseren har søgt hvile for altfor stor
aandelig ophidselse. Denne fure er resultatet af alle hans for
gjængeres fodtrin, som gik saa længe op og ned, til det haarde gulv
gav efter.
Modløs svæver fangens tanker tilbage til de decembersammen
svornes historie, og det falder ham ind, at mange af dem tilbragte
sine bedste aar i Peterpaulsfæstningen for at ende med døden, vanvid
eller selvmord; her vansmægtede oberstløitnant Battenkow i over tyve
aar i ensomt fængsel; 1) her tog løitnant Saikin livet af sig ved at
x)v „Decembristerne“s sammensværgelse — bestaaende mest af officerer i
hær og flaade — tilsigtede i anledning af keiser Nikolaus’ tronbestigelse at
fremkalde en revolution, der skulde hidkalde en forfatningsmæssig regjerings
form. Battenkow, der sad i fæstningen Petropawlowsk fra december 1825 til
februar 1846, kom i hele denne tid ikke ud af sit fængsel og saa intet andet
menneskeligt væsen end sine vogtere. Man tillod ham brugen af en hebraisk
bibel og en ordbog. Derved at han översatte det gamle testamente til russisk,
reddede han sig fra vanvid eller idioti — de sedvanlige følger af overdrevent
langvarigt ensomt fængsel. Han fik aldrig en avis eller — med undtagelse af
nogle religiøse verker — en bog at læse og var uden enhver kundskab om
udenverdenen. Først efter mere end tyveaarigt fangenskab blev han sendt til
Sibirien.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
