Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Kennan: Den russiske bastille - III. Straffefængsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som i regelen var lavet af saa bedærvet kjød, at man ikke kunde
spise den. Denne kost fremkaldte i forbindelse med den utilstrække
lige bevægelse fordøielsesforstyrrelser, hvorpaa der fulgte mere eller
mindre tydelige symptomer paa skjørbug. Hos fru Lebedewa, der
samtidig med mig sad i fæstningens tugthusafdeling, viste der sig en
saa høi grad af skjørbug, at hendes tænder løsnede, tandkjødet
svulmede op, og hun kunde ikke tygge rugbrødet uden først at dyppe
det i varmt vand. Hos mig optraadte skjørbugen meget svagere, men
var dog sterk nok til i høi grad at forøge min depression. — Jeg
tænkte paa selvmord, men fandt i min celle intet middel til at forøve
det. Engang kom jeg paa den tanke at forsøge, om jeg kunde hænge
mig i et tre tommer langt luftophedningsrør, men dette blev ved mit
legems vægt straks revet ud af muren og frembragte derved en larm,
som vakte vogterens opmerksomhed. Jeg blev straks bragt i anden
celle og har senere aldrig gjort noget selvmordsforsøg.“
Jeg er ubetinget af den anskuelse, at henrettelse er en langt
ringere straf end et langvarigt, ensomt fængsel i russiske fængsels
kassematter uden seng, bøger og skrivematerialer, uden tilstrækkelig
næring og uden enhver forbindelse med udenverdenen. Fru Wjera
Philippowa, en ligesaa smuk som dannet revolutionær dame, der blev
dømt i 1884, bad, at man heller skulde hænge hende end holde hende
fangen; men hendes bøn blev uopfyldt. Det forekommer ofte, at
fanger med hensigt forgriber sig paa betjeningen eller vogterne i
tugthusafdelingen, fordi de derved haaber at komme for krigsret og
blive skudt. En krigsretsdommer fortalte mig, at revolutionsmanden
Minschkm i 1885 blev skudt i Petropawlowsk, fordi han havde slaaet
til fængselslægen; han havde nemlig i sin fortvilelse besluttet at ud
hungre sig, og lægen vilde anbringe ham næring med magt.
Det bedste bevis for den umenneskelige behandling af de politi
ske fanger i Peterpanlsfæstningen er deres sundhedstilstand, naar de
forlader den. I april 1883 befalede regjeringen fæstningens komman
dant, at sammenstille en trop af politikere, som skulde sendes til de
østsibiriske bjergværker. Efter forhandlinger med fæstningslægen og
den officer, der skulde lede transporten berettede kommandanten, at
de fleste af de i ordren nævnte personer var altfor svage til at ud
holde en tre maaneders reise, at over halvparten ikke engang var
istand til at holde sig opreist paa benene uden understøttelse, og at
vedkommende officer negtede at tiltræde reisen med folk, som det
stod saa daarlig til med. — Ligeoverfor denne kjendsgjerning — til
føiede kommandanten—>var der da intet andet at gjøre end at bringe
de til förvisning bestemte personer over i det provisoriske fængsel,
hvor de under bedre livsbetingelser fik blive, til de blev reisedygtige.
Regjeringen fulgte dette raad og lod seksten mænd og seks kvinder
fra Petropawlowsk bringe til det omtalte fængsel, hvor de anvistes
forholdsvis lyse og luftige celler. Elere led allerede af fremskreden
tæring; tolv kunde hverken staa eller gaa og maatte bæres til vog
nen. Efter tre maaneders lægebehandling og bedre ernæring blev,
med undtagelse af to, alle meldt som rekonvalescenter. Yistnok havde
nogle af dem endnu skjørbug, og de andre var kun skyggen af, hvad
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
