Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Kennan: Den russiske bastille - III. Straffefængsel - Paul Lafitte: Det tyvende aarhundredes kvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de havde været; embedsmæssig gjaldt de dog for kraftige nok for at
tiltræde den næsten 7500 kilometer lange og yderst besværlige reise
til Transbaikalien. Hvorledes det i virkeligheden forholdt sig med
deres „helbredelse“ ved jeg fra talrige vidner, baade fra de politiske
forbrydere seiv og fra embedsmænd. En embedsmand i forvisnings
forvaltningen, som saa troppen, efteråt den havde passeret Moskau,
sagde mig, at de stakkars djævle for størstedelen havde været for
komne epileptikere, som ved den ringeste ophidselse var falden i af
magt. Han vilde derved bevise mig, at „politikerne“ havde det be
dre i Sibiriens fængsler og bjergværker end i det europæiske Rus
lands „centralstraffeanstalter“.
Et andet eksempel. I oktober 1880 indtraf i Mtsensk’s distrikts
fængsel et antal politiske straffanger, der netop havde udstaaet et
fire- ä femaarigt ensomt fængsel, dels i Peterpaulsfæstningen, dels i
Charkows centralstraffeanstalt, og nu var underveis til Sibirien. Blandt
dem befandt sig to uhelbredelige vanvittige, tre eller fire hysteriske,
som led af hallucinationer, og de andre var saa svage, udmattede og
udtærede, at reisen blev stanset i Mtsensk, indtil de var kommet sig
noget.
Hvis, czaren vilde spørge den officer, som i 1880 bestyrede Char
kows centralfængsel, og den læge, som i 1883 blev ansat i Peter
paulsfæstningen, om de politiske forbryderes aandelige og legemlige
tilstand, saa vilde han erfare en af de grunde, hvorfor det er nød
vendigt, naar han reiser fra St. Petersburg til Moskau, at lade bane
strækningen bevogte med tyve tusen soldater.
Kvindens- stilling i samfundet omformer sig hurtig for vore øine,
og det er en af de ikke mindst karakteristiske egenskaber ved den
tidsalder, vi nu lever i. Om man for Prankriges vedkommende bare
vil gaa en 20 aar tilbage, vil man finde, at kvindens opdragelse paa
den tid var bleven staaende paa omtrent samme standpunkt som paa
Moliéres tid. De forældre, som ikke selv kunde opdrage sine døtre,
havde kun to ting at vælge imellem: pensionen eller klosteret.
Ved de seneste aars ordning af den kyindelige opdragelse, er for
holdet derimod fuldstændig forandret: nu er der aabnet pigerne ad
gang til ialfald tilnærmelsesvis den samme uddannelse som gutterne,
og mens kvinderne tidligere, udenfor det manuelle arbeide, kun und
tagelsesvis havde anledning til at fortjene sit livsophold, staar der
dem nu en mængde løbebaner aaben: post- og telegrafvæsen, bank
og kontorposter. Hver eneste dag opdager man stillinger, hvor en
kvinde vilde passe langt bedre end en lang fyr paa tre alen: kvinden
vil altid være mindre fordringsfuld og ofte mere nøiagtig.
et tyvende aarhundredes kvinde.
George Keiuian.
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
