Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Lafitte: Det tyvende aarhundredes kvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og ikke nok med det. Man har, — ikke uden en vis over
raskelse, maa man tilstaa, og en vis modstand —, seet unge piger
sætte sig paa de medicinske høresales bænke. Almenheden har be
gyndt med at le, men senere har man sagt sig seiv, at man ingen
somhelst ret har til at negte den kvinde, som har aflagt de fornødne
kundskabsprøver, det dertil knyttede diplom, og at seiv om læge
kunstens udøvelse nødvendigvis maa komme til at indskrænkes for
disse „doktorinderu , vil de idetmindste være istand til at yde sit eget
kjøns patienter stor nytte. Og ligedan paa andre felter.
Disse fakta tilligemed utallige andre, som man kunde nævne, viser
tydelig, hvilken forandring der er indtraadt i almenhedens tankegang,
og vi nærmer os nu det tidspunkt, da kvinden, om hun ikke har en
far eller en mand, som arbeider for hende, lettere og lettere vil kunne
linde anvendelse for sin intelligens og sin aktivitet. Dette var de
tanker, som stod for mig under læsningen af to verker angaaende
kvindens vilkaar, det ene af Jules Simon, det andet af Ernest
Naville. 1) Baade den franske og den genfiske filosof har rørt ved
en mængde problemer, men der er et spørgsmaal, som optager dem
mere end noget andet og som man kan gjenfinde som underlag for
alt det, de siger, og alt det, de ikke siger; hvorledes kommer „det
tyvende aarhundredes kvinde“ til at se ud? Navnet er lavet af Jules
Simon, fra hvem jeg har laant överskriften over denne artikel.
At drømme om et for hver dag mere og mere værdigt, for hver
dag mere og mere uafhængigt liv for kvinden er en ting, men noget
ganske andet og forskjelligt er det paa hendes vegne at gjøre paa
stand paa lighed i rettigheder og lighed i funktioner.
Hvad det her gjælder at faa at vide, er, om kvinden inden den
kommende tids samfund vil vedblive at være kvinde ifølge sin op
dragelse og ifølge sin rolle i livet, eller om hun kommer til mere og
mere at blive mandens jevnlige, med fare for at tabe noget af sit
eget værd.
Naar man spørger: hvorledes kommer det tyvende aarhimdredes
kvinde til at se ud, saa vil derfor dette være det samme som at
spørge: vil det komme til, at hun opdrages fuldstændig som manden,
at hun kjæmper med ham om prisen paa alle felter, at enhver kvinde,
som hos sig seiv opdager en eller anden fremtrædende evne, uden videre
kaster naalen fra sig for at gribe pennen eller dissektionskniven; at hun
udsætter sig for al den fare, som følger med „kampen for tilværelsen“,
seiv om hun skulde komme til at lade et stykke af sin kjole blive
hængende igjen paa tornekrattet ved veikanten, og at hvert et arbeide,
som manden gjør, det maa hun ogsaa gjøre, seiv om hun, i mere end
et tilfælde, skulde komme til at gjøre det daarligere end han?
I virkeligheden støder det os ingenlunde mere, at se kvinder som
forfattere, skribenter, kunstnere, lærere, læger, end at se dem som
handelsfolk eller som arbeidersker; men sagen er, at man vil bringe
os endnu længere end som saa. „De har intet imod en kvinde som
J) La femme du XXe siécle par J. Simon & Gustave Simon, dr. en med.
La condition sociale des femmes par Ernest Naville.
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
