Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Guy de Maupassant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Je vous aime bien, er hendes ord .... og dette „meget“,
ralske død.
de døde være de døde og gaa bort.
næsten intet.
Men kan den da ikke dø af det samme? En skjøn dag ser
der betyder „altfor lidt“, bringer ham hver dag samme mo-
Til han tilsidst staar sidste gang i Michéle de Burnes stue.
„Han satte sig, og han saa sig omkring — paa væggen, paa
hver en gjenstand, paa stofferne, paa smaatingene, paa møblerne,
som han elskede for hendes skyld, hele dette værelse, hvor hendes
liv blev levet, hvor han havde lært hende at kjende, seet og gjen
seet hende, hvor han havde lært at elske hende, hvor han havde
opdaget og set sin lidenskab vokse fra dag til dag .... indtil
dens forgjæves seir .... Her havde han skjælvet under tusind-
foldig forventning, bævet under bange haab, förnummet alle sinds
bevægelser —og nu tilsidst — alle lidelser. Han trykkede den
brede lænestols arm, som man trykker en vens haand, som man
forlader — i den stol havde han saa ofte talt med hende, mens
han saa paa hende, saa hende tale og smile. Han vilde have øn
sket, at der ingen kom, og han kunde blive her helt alene hele
natten drømmende om sin kjærlighed, som man vaager hos en død.“
Og naar morgenen kom, vilde han staa op og gaa bort. Lad
Men hvad er der da skeet? Hvad er der hændt? Har Michéle
da ikke elsket? eller hvad’ har dræbt hendes kjærlighed?
Intet — næsten intet.
Hvoraf fødes kjærligheden? Af et blik, af et haandtryk, af
to legemers trang, af to sjæles sekundlange ønske — af et intet,
vi ialfald, at den er død, og vi spørger som Christiane i „Mont-
Oriol“: Hvad har dræbt kjærligheden? Af hvilket næsten intet i
dette liv, som bestaar af en kjæde af „næsten“, har den forblødt
Christiane éer; „det var den samme vogn som for et aar siden;
der var de samme væsener, men det var ikke de samme hjerter;
alt syntes sig saa ligt og dog — dog .... Hvad var der da skeet?
Intet, næsten intet. En smule kjærlighed mere hos hende, en smule
kjærlighed mindre hos ham .... næsten intet .... Forskjellen
mellem attraaen, som fødes, og attraaen, der dør — den usynlige
rift, som trætbeden river og hvorigjennem ømheden siver bort
Intet, næsten intet .... kun to øines blik er forandret, og de samme
sig saa ganske.
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
