Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Guy de Maupassant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er da de lykkeligere?
Mon?
Lad os se paa kunsterne.
Og digterne?
Hvorfor — du store Gud, og til hvad gavn.
Driften er følelsernes sjæl. Driften, der tier, deres død. Og
vi er uden vilje.
Kjærligheden, der volder saa mange lidelser, der udpiner hjer
terne og udtørrer vore øine; som gjør menneskene til bedragere og
lader dem lyve, som gjør os feige og moralsk hæslige, som skaber
os til sofister og menedere — kjærligheden er kun et forskjønnende
navn givet til driften, den dyriske drift, naturens store opholder —
vor mester. Et forskjønnende navn, som vi har givet den for at
skamme os mindre og for at oprøres mindre.
Men Guy de Maupassant bortkaster navnet, og han viser os
herren, i hvis sold vi er. Han gjør det i oprør over vor lod;
kulturmenneskets oprør over naturen, som hensynsløst ofrer det
høiere for det lavere, det udviklede for det gemene, mennesket for
driften, følelsen for attraaen ....
Her rummes livets lave og bestialske elendighed: det
ringeste i os er herren over os ... .
Men der er tider i vort liv, hvor følelserne tier og lader
os i ro.
Er det en lykke „hver dag forfra at begynde paa de samme
ting, gjøre de samme bevægelser, se de samme møbler og stirre
paa den samme horisont, trave ad de samme gader, se de samme
ansigter og evigt de samme væsener?“
Gjentagelsens evindelige lede overvælder mennesket, der træder
vande i alt det ligegyldige. Man færdes i en ring, hvor intet sker
og alt trætter.
Men livet har incitamenter. Vi har kunsterne. Vi har viden
skaberne. Vi har pligten.
„Maleriet bestaar i med farver at reproducere monotone land
skaber, uden at de nogensinde kommer til at ligne naturen; i at
tegne mennesker, mens man — uden at det nogentid lykkes —
anstrenger sig for at faa dem til at se ud som levende . . . .
Hvorfor alle de anstrengelser ? Hvorfor denne dumme efterlignen?
En gjentagelse af ting, som er sørgelige nok at se en gang . . . .
Elendighed.“
„De forsøger med ord, hvad de andre forsøger med farver.“
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
