Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- H. Tambs Lyche: Mencius
- I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
*
staar ikke et sligt valg. Men ønsker Deres høihed mit raad, saa er
der blot en ting, jeg kan foreslaa. Byg Deres skandser høiere og
sterkere, og angribes De saa, saa forsvar Dem til det yderste, dø
paa Deres forskandsninger. Og styr i mellemtiden Deres folk slig,
at ikke en eneste mand vil svigte Dem. Det synes mig at være,,
hvad der passer sig.“
Han har et øie for det latterlige med, — og der spiller ofte1
et vist indtagende lune og skjælmeri i hans alvorsord. Han er en
mester i fortællingskunst, og illustrerer stadigt sin lære ved anek
doter og parabler, der levende minder om vort nye testamentes.
Og i det hele er der neppe udenfor kristenheden, inden moralens
og religionens gebet, — en stor lærer, der staar vor tid og vor
tankegang saa nær, der synes os saa naturlig, saa rimelig og saa
helt menneskelig som Mencius.
Han er en begeistret elsker af det gode; den ædle karakter
er den høieste og herligste han ved, — derfor giver han sit liv til
at lære og præke. Han kjender hverken et helvede eller en vred
gud, der maa frygtes, heller ikke nogen himmel og salighed i et
kommende liv som løn for velført liv her paa jorden.
Han synes ikke fatte, at der skulde behøves løn for velført
liv. Et sligt liv synes ham at være den høiest tænkelige salighed, —
mens et usselt liv i hans øine er tab og lidelse, som intet sprog kan
maale eller udtrykke. At lokke folk til at leve et ædlere liv ved
at love dem himmelen, vikle synes ham noget lignende som at be
tale folk for at bo i det deiligste slot og leve det underskjønneste
liv. Han mener, at menneskene har sans for det gode, men
de har og sans for det skjønne, og at alt der trænges er at vække
og udvikle den sans, og intet i verden vil kunne afholde dem
fra at leve det ædle liv.
Paa sine reiser kom han engang til et vist hof, hvor fyrsten
seiv kom ham imøde med stor stads. —
— „Det glæder mig usigeligt, at De er kommen, sagde denne,,
og da De nu er lier, liaaber jeg ogsaa, at De bringer lærdom, der vil
tjene til min og rigets fordel. “
„Fordel! gjentog Mencius. Hvorfor bruger Deres majestæt det
ord „fordel“.“
„Alt livad jeg forstaar mig paa er ret og velvilje, — andre te
maer liar jeg ikke. „Fordel“ kjender jeg intet til , Dersom
Deres majestæt gjør fordel til Deres hovedøiemed, saa vil snart Deres
ministre og alle rigets embedsmænd gjøre det samme, og fra dem
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0108.html
