Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Mencius - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV.
„Er han da saa vis?“
„Nei.“
— Seiv denne kinesernes milde, noget blege gudside lod sig
imidlertid benytte til den overdrivelse af „forsynets“ indgriben i
menneskelige affærer, der blandt os vestboer er saa almindelig og
har ført til saa megen fordummende overtro. Mencius bekjæmper
dette.
„Hvad der virkelig er af himlens tilskikkelse, siger han, det
sømmer det sig at bære taalmodigt og ydmygt. Men den, der har en
korrekt idé om himlens styrelse, vil ikke blive staaende under en mur,
der truer med at falde. “
En anden gang havde vismanden talt om en af de gamle stor
mænd, som fra en lav stilling ved sine evners kraft alene, uden
intriger eller uret var bleven ophøiet til tronen. Mencius sagde, at
„himlen satte ham paa tronen“.
„Hvad mener du med det? spurgte en af hans ’disciple. Brød
himlen sin vante taushed og paabød hans ophøielse?“
„Nei, var svaret, himlen taler aldrig. Den viste sin vilje i man
dens evner og karakter. “
Fyrsten af Loo havde udnævnt en af Mencius’ disciple, Jo
ching, til førsteminister.
„Da jeg hørte det, sagde Mencius, blev jeg saa glad, at jeg ikke
kunde sove.“
„Er da Jo-ching en mand af slig energi!“ spurgtes der
„Nei.“
„Hvad er det da, der gjorde Dem saa glad, at De ei kunde
sove ?“
„Han er en mand, som elsker alt, hvad ret og godt er.“
. ... Det er som en slig elsker — og en varm elsker — af
alt, hvad ret og godt er, at Mencius seiv staar for os nd fra hin
fjerne tid. Det rette og gode er for ham livets høieste ting, og
deres indforlivelse i den menneskelige karakter, hvad enhver maa
og bør stræhe efter som den høieste velsignelse himlen kan hestaa;
— det er det, der gjør mennesket „stort“ og „skjønt“ saavelsom
lykkeligt.
„Hvorledes kan en opnaa altid at besidde denne fulde tilfredshed
og fred?“ spurgtes der. — „Ær hvad ret er, var svaret, og find din
glæde i at øve det, saa vil du altid eie fred og tilfredshed.“
Og den moral og karakter, lian forkynder, er noget af det
høieste vi kjender. Der er saa liden forskjel paa den moral,
„Lærd?“
„Nei.“
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
