- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredje aargang. 1892 /
171

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Georg Fasting: Nogle ord om moralprincipet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

h Mikrokosmus II, 828 ff.
2) Sml. Høffdings Etik, 82.
ledes vokser der ud af selve det første sanselige krav, ifølge selve
den menneskelige naturs anlæg, en tragten efter stedse høiere og
finere, ogsaa aandelige, formaal. Det sanselige krav vækker, for
at anføre et nyt eksempel, magtbegjær. Men man trænger andre
mennesker til sine redskaber; ligeoverfor disse vil man føle større
eller mindre godhed og taknemlighed. Venskab, medlidenhed, tro
skab er dyder, som yderligere vil knytte sig til de allerede nævnte.
Fremdeles — den sterke sammenligner sig med den svage og
hovmoder sig overfor ham. Men han sammenligner sig altid, som
Lotze 1) gjør opmerksom paa, med en af samme art; han søger
altsaa grunde for sit hovmod, deri ligger allerede spiren til dets
overvindelse. Fremdeles — den hovmodige vil ikke nøies med
magten, han vil ogsaa have magtens navn, han vil have ære n; han
føler trang til sine samtidiges anerkj endelse. Han bliver altsaa
afhængig af denne. Den almindelige, fornuftige mening bliver en
magt ogsaa for ham. 0. s. v.
Der danner sig altsaa ad naturlig vei — skjønt veien ganske
vist ikke er lige, men ofte bugtet — et system af formaal, stedse
mangfoldigere, stedse høiere og finere. Er sanseligheden end ud
gangspunktet, saa er man dog snart over i det aandelige. Begyn
der man end med at tænke paa sig seiv, saa drives man dog snart
til ogsaa at tænke paa andre, til at sørge for dem, til at elske
dem, til at opofre sig for dem. Slegtens logiske sammenhæng (om
jeg saa maa udtrykke mig) støttes og symboliseres af den rent
fysiske. Moderen og barnet, familien og stammen, folket og racen
og endelig slegten seiv — her har vi det fysiske grundlag for de
kjendte og overalt tilstedeværende arter af kjærlighed til andre:
familiekjærlighed, fædrelandskjærlighed, menneskekjærlighed. Vi
faar altsaa et formaalenes system, idet hvert enkelt formaal
eftertragtes, ikke lige sterkt, men efter sin naturlige værdi; vort
eget legemlige og aandelige vel og andres — de enkeltes og sam
fundets vel — familiens og statens og det frie kultursamfunds med
alle disses særegne formaal: velstand, videnskab, kunst og kultus
— der kan intet være iveien for at samle det alt under navnet
almindelig velfærd.2)
Disse formaals eftertragten —og det i stigende udstræk
ning — eftersom slegten udvikler sig, er en almindelig kjends
gjerning. Det ligger i den menneskelige natur at føle tilfreds-
171

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free