Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Thorvaldsen og Mauthner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16*
Der staar bogstaveligt tilgive. Og hvad Hr. Mauthner ikke kan
tilgive Thorvaldsen, det er Statuens Navn. Han savner bittert den
unge italienske Fyrs Kostyme, hans Buxer og Støvler. Dog naar
galt skal være, dem kan han undvære. Men at Thorvaldsen om
døbte Mennesket, at han af Figuren kun benyttede den lette, fore
løbige Siddens Motiv — det kan Hr. Mauthner end ikke af Hensyn
til det Mesterværk, som derved opstod, skjænke Tilgivelse for.
Strenge, barske Hr. Mauthner!
Thorvaldsen var nu éngang ingen Fotograf, der frembragte
stereoskopiske Billeder. Ingen var længere fra Fotograflen end
han. Ikke desmindre taler Hr. M. undertiden som efterlignede
Thorvaldsen efter bedste Evne, hvad han tilfældigt saa for sig, og
gav saa Efterligningen et gammelgræsk Navn. Han har den utro
lige Vending:
„Naar figurrige Grupper viser os ligegyldige Mennesker, som
har ladet sig fotografere i søgte Stillinger, og vi derved skal tænke
paa de frygteligste Momenter fra den græske Heltetid — saa negter
vor Fantasi at gjøre Tjeneste og Omkostningerne ved den indbildte
Nydelse maa fuldstændig bestrides af den gamle Skoletaske.“
Det er i Anledning af Thorvaldsens Basrelieffer fra den græske
Heltetid, Scenerne af Homer, Yærker som Briseis’ Bortførelse — et
af de beundringsværdigste Skulpturværker i den njere Tid — og
som Priamos’ Knælen for Achilles for at opnaa Udleveringen af
Hektors Lig, at der er anvendt Ordet fotografere. Det første Bas
relief er det kraftigste, mest levende, Thorvaldsen har udført, begge
udmærke de sig ved den strengeste Basrelief-Stil. Den, hvem de
virkelig kan minde om ligegyldige Mepnesker, der har ladet sig
fotografere i søgte Stillinger, er vel neppe til; den, der lader, som
mindede de ham derom, er maaske aandrig og overlegen; men han
kan ikke vente alvorlig Imødegaaen. Man gjør hans Dom for megen
Ære, hvis man kalder den falsk; det er overhovedet ingen Dom;
det er Ord, som ikke give mere Mening end Abracadabra.
Hr. Manthner forstaar sig øjensynligt ikke paa Billedhugger
kunst. Deri er intet Ondt. Men der udfordres en vis, ikke klæde
lig, Naivetet til netop at skrive om det, man aldeles ikke forstaar
sig paa. Og förunderligt nok, netop hvor Thorvaldsen virker stærkest
og griber mest, hvor han griber seiv Den, der et Menneskeliv igjen
nem har kunnet hans Arbejder udenad, der er Hr. Manthner mest
nfølsom, ja for fuldt Alvor indigneret. Han har kastet sin ganske
særlige Uvilje paa Statuen „Haabet“. Han skriver: „Men hvad
Thorvaldsen var i Stand til, naar han gik i Winckelmanns Lede-
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
