Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Laura Marholm: Gottfried Keller - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19*
hvis han nu og da spillede dets opdrager og velvillig gjennem
bankede det paa den dertil af naturen bestemte legemsdel. Og
iøvrigt var han schweizer, og hele den øvrige verden vedkom ham
ikke. Der er i Gottfried Kellers produktion et træk, som, skjønt
aldrig formuleret i ord, dog i sin .stumhed stikker meget drastisk
af mod al moderne produktion, navnlig den skandinaviske. Han lader
sig ikke strø sand i øinene — allermindst fra udlandet. Da han
som „grllner Heinrich" gik ud i verden, — fra det trange til det
vide — da troede han, at alt godt, alt sterkt, frit, nyt var at finde
i udlandet, — saaledes som Brandesianismen lærte i norden, og
saaledes som alle skandinaviske digtere, de store gamle og de
mindre nye (med undtagelse af Strindberg) antog, — og saaledes
som det unge Frankrige, med den anglomanske Paul Bourget i
spidsen, gik at søge det hinsides Kanalen. Men da den „griine
Heinrich" kom hjem fra sin eneste, om end temmelig lange dannelses
reise, vidste han besked. Han blev schweizer i superlativ; den
mest schweiziske schweizer. For ham, der saa alle Europas ge
brækkeligheder og dumheder komme og lufte sig ud i hans kjære
fædreland, spillede udlandet ingen rolle. Der er den samme for
standige, selvsikre selvfølelse hos ham, som idetheletaget hos det
skikkelige schweizerfolk, der høflig og ærlig hjælper de fremmede
af med deres overflødige penge og i hele sin omgang med disse
förbliver ligesaa uanfegtet gammeldags og betænkt trohjertet, som
det altid har været.
Dette er det ganske umoderne ved Keller. Alle andre digtere,
indenlandske som udenlandske, vil med vold og magt ud af sit eget
skind og kan ikke og jamrer over det; Keller strakte sig med
et ligetil saarende behag i sit eget og fandt, at hans skind var et
godt skind. Endvidere er det umoderne ved ham det, at han ikke
søgte problemer og ikke gjorde noget udaf dem og paa den maade
fandt han dem i skjæppevis, og det kostbare gods ligger strøet om
kring i hans noveller med oprørende ligegyldighed. Hvor han gik
og stod, hagede de dybeste og merkværdigste ting som slyngplanter
ved veikanten sig ved hans benklæder, og hvad gjorde han med
dem? Naar han ikke bentud bare brummende slentrede videre, saa
tog han dem op og legte sig en smule med dem. Tre af de pro
blemer, som han slyngede om sig i tusenvis, kunde nutildags frem
kalde en ny æra med nye forlæggere i Tyskland, men han — og
det er det allerumoderneste ved ham, det grundumoderne — var
sig slet ikke sit stofs alvor bevidst, og han var idetheletaget ikke
en alvorlig digter, saaledes som vi forstaar det. Hvad der desuden
291
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
