Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Bølsche: Darwinismens forlorne søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter det foregaaende utænkeligt. Og dog kommer den, — som et
lysende Mene Tekel over vor konfuse tid.
„Yort overblik over vore dages darwinisme,“ saaledes begynder
Wallace sin betragtning, „kunde, som det synes, have fondet sin af
slutning ved forrige kapitel; men den overveiende interesse, som
knytter sig til spørgsmaalet om menneskeslegtens oprindelse, og de
falske begreber, der i dette punkt er gjængse med hensyn til darwin
ismens vigtigste lærdomme og med hensyn til de af mig tidligere
fremstillede anskuelser, foranlediger mig til at tilføie et slutningskapitel.“
Mennesket er ifølge sit legeme et dyr, hører vi dernæst, — et patte
dyr. Pattedyrenes klasse stammer efter al sandsynlighed fra én ur
form. Derfor er det „næsten utænkeligt“, at mennesket, det „i enhver
henseende“ stemmer saa meget overens med disse pattedyr, „ skulde
have havt en afvigende oprindelse “. De bekjendte argumenter blir
derpaa omhyggelig sammenstillede: rudimenter i den menneskelige
organisme, der kun lader sig forklare som dyriske levninger, embryo
logiens kjendsgjerninger, hvorefter ethvert meimeske i moderslivet
gjennemløber dyrelignende fosterformer, samme sygdomme hos dyr og
mennesker o. s. v. Det paavises, at de nulevende menneskelignende
aber hentyder paa et meget fjernt tidspunkt, paa hvilket vi maa føre
stille os menneskets afgrening fra abetypen. Men i ethvert tilfælde
kan enhver „særlig skaberakt“ tilbagevises som fuldstændig umotiveret,
omend mangelen paa fossile rester af sterkt abelignende mennesker
endnu staar som et af palæontologiens „uløste problemer". Menneskets
forbausende modstandsevne ligeoverfor de fysiske forvandlinger efter
den senere tertiærtid, som ellers ingen pattedyrart synes at have over
vundet uden totalt at omform.es, blir endelig logisk ført tilbage dertil,
at en betydelig afpasning paa nye ydre forhold, som hos disse (de
andre pattedyr) kun kan hidføres ved variering, af mennesket ogsaa
kunde opnaaes ved dets aandelige overlegenhed, der ledede det til
benyttelsen af ild, til forfærdigelse af redskaber, klæder, bedre boliger,
net og slynger og til opfindelse af jordbrug.“ „Med hjælp heraf,“
fortsætter Wallace, „og uden nogensomhelst forandring i sin legems
beskaffenhed er mennesket sat istand til at udbrede sig over hele
jorden, at bo saavel i skovene, som paa de aabne sletter og paa
bjergene, at befolke de bede, brændende ørkener og de øde, arktiske
stepper, at kjæmpe med alle slags vilde dyr og forsyne sig seiv med
næring i saadanne egne, hvor det som et dyr, der kun var anvist til
naturprodukterna, maatte dø af hunger. Heraf følger at fra den tid,
da urmenneskene begyndte at gaa opreist, havde hænderne fri og ikke
behøvede dem til bevægelsen, da deres hjernevirksomhed satte dem
istand til at anvende hænderne til forfærdigelse af vaaben og verktøi,
boliger og klædningsstykker, til at frembringe ild, til kogning af mad,
til at saa og plante frø og rødder for at opnaa den nødvendige næring, —
at fra den tid maa den naturlige selektion have ophørt at
frembringe modifikationer i deres legemsby gning, men
meget mere har gaaet ud paa vide re at udvikle deres a and
ved hjælp af dens organ, hjernen. u Puldkommen i överens
stämmelse med denne anskuelse finder da Wallace med Huxley den
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
