Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Laura Marholm (med portræt): Gottfried Kellers kvindeskikkelser - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dertil var man i hans tid endnu for „renhjertet“. Men det fysio
logiske skinnede dog for ham altid igjennem. Det gik ham efter
bibelordet om de mange, som jager forgjæves efter det, men himmelen
giver sine børn det sovende. Han gruhlede ikke over det, og med
aarene veg jo naturligvis ogsaa gaven fra ham, og naar han spe
kulerede paa det for at lave et motiv af det, som ved det religiøse
vanvid i „Ursula“ eller det arvelige vanvid hos „Figura Leu“, saa
kom der heller ikke megen individualitet ud af det. Men saa han
hare paa en virkelig kvinde med velbehagelige eller eftertænksomme
hlikke, — saa skinnede altid hendes individuelt fysiologiske betin
gelser igjennem. Man tænke bare paa Judith og Meretlein og især
paa alle kvinderne i „Syv legenderDen inderste kjønsnatur,
denne ene kjønsnuance, som udgjør denne ene kvinde, dette plus
eller minus af sanselighed og af individualisere! sanselighed, denne
specielle levedygtighed eller denne specielle forskruethed, liver en
kelt hvilende paa sin individuelle fysiologiske basis, lader sig iagt
tage hos hver enkelt af Kellers kvindeskikkelser; vi erindrer f. eks.
den svage ansats til gammeljomfruagtighed hos den aandelig kulti
verede Lux (Ein Sinngedicht), missionsiveren hos den hlegsottige
Afra Zigonia (Grilner Heinrich, Geschichte des Herrn Zwiehahn), Fru
Lumlefis lysten-apathiske føielighed, kjønsfølelsens undertrykkelse
efter et ulykkeligt egteskab hos den kjække Frau Amrain o. s. v.
Keller har med forkjærlighed skildret kvinder. Det gik ham sikkert
lettest fra haanden, man kan endog iagttage paa hans sætningsbygning,
hvor smukt og glat arbeidet gled for ham, og alt lagde sig tilrette
for ham og stod færdig, som det skulde, uden besvær og uden efter
tænken. Med de mandlige skikkelser, som ikke var rent overfladiske,
forholdt det sig slet ikke saaledes. Der slog traaden i etvæk knu
der og røg af, hvor man mindst skulde vente det, og væven blir
ujevn og mister ligesom sin friskhed under svedende, usikre fingre.
Det var besvær, ingen fornøielse, og naar man nu og da ser Keller
midt paa de alvorligste steder gjøre en af sine mest fantastiske
saltomortaler, saa tænker man: det var ikke af overmod, men bare
for at komme af flekken. Han havde i sin natur et træk, som
forekom i qeldre tider saavelsom nutildags, et træk, som er hyppig
hos lyrikere og paa hvilket de sedvanlig gaar tilgrunde i en ung
alder, men for hvilket han kunde berede en varm, beskyttet plads
til skjult vekst, netop fordi han ingen lyriker var. Det var den
art af erotik for kvinden, af hvilken de store genier i kjærlighed
fremgaar, denne blanding af sanseligt behov og sjælelig hengivelses
evne, hvor sanseligheden ganske gjennemtrænges af sjælen, begjæret
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>