- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredje aargang. 1892 /
445

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Ernest Renan - VI - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VIL
holdt ham altid forsynet med nye kjendsgjerninger til at belyse et
hvilketsomhelst emne, mens hans glimrende fantasi og hans originale
tanker udstyrede hans ofte paradoxale samtaler med poetisk flugt, med
uventede belysninger og sammenligninger, og nu og da med profetiske
gløt ind i fremtiden. Han var en uforlignelig historiefortæller. De
bretagneske legender fik i hans mund en ganske egen duft. Med und
tagelse af Michelet har vi aldrig havt en causeur, der saaledes forstod
at forene vid og poesi. Han likte ikke diskussioner og er ofte bleven
ertet for den lethed, hvormed han kunde gaa ind paa de mest mod
sigende paastande. Men hans agtelse for andres tanker, der havde
sin kilde i en høflighed, der ikke altid var ublandet med foragt, af
holdt ham ikke fra med styrke at hævde sin mening, naar et alvorligt
spørgsmaal debatteredes. Han kunde være urokkelig i forsvaret for
det, som han ansaa for rigtigt; men han havde gjort opofrelser nok
for sin overbevisning til ikke at være fritaget for at trætte sig ud
med unyttig diskussion. Han hadede splid, som han fandt stridende
mod god tone, beskedenhed, tolerance og sanddruhed eller med andre
ord mod alle de dyder, han satte mest pris paa. Han havde en vid
underlig maade at kunne udtrykke de fineste nuancer af følelse ved
et billede. En dag ved en liden vennemiddag, da en af gjesterne paa
stod, at kyskhed bare var en social konvention af mere eller mindre
kunstig art, og at den blufærdigste pige ikke vilde finde det saa fælt
at blive afklædt, naar bare ingen andre saa det. „Jeg ved ikke,“
sagde Renan. „Kirken lærer, at der staar en skytsengel ved siden
af hver ung pige. Sand kyskhed bestaar i at frygte, endog at støde
engelens øie.“
Som jeg sagde i begyndelsen af denne artikel: tiden er endnu
ikke inde for at vurdere Renans arbeide og hans bidrag til den men
neskelige tanke. Men det er dog umulig, efterat man har sagt saa
meget om hans liv, ikke at forsøge paa en eller anden maade at an
tyde aarsagerne til hans umaadelige berømmelse, og hvorledes han
fortjente de ganske usedvanlige hædersbevisninger, Frankrige ydede
ham ved hans begravelse.
En fortjeneste har han, som ingen tænker paa at afdisputere ham.
Han var uden sammenligning sin tids største skribent, og han er en
af alle tiders største franske skribenter. Opdraget ved bibelen, de
græske og latinske klassikere og Erankriges største forfattere, havde
han vænnet sig til en ndtryksmaade, der paa engang var simpel og,
445

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free