Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
>
Kapitlet om „Skabelsen, Mennesket og Messias" er vel det eneste.,
som fra den afdøde forfatters haand fuldt ud har faaet den form,,
han havde tiltænkt det i sit færdige verk; men ogsaa i de andre
kapitler, ja selv i dem, som kun indeholder brudstykker, vil man
altid finde værdifulde bidrag til Wergelandsforskningen, og hvor
meget man end maa beklage, at Skavlaia døde, før han fik bygget
sit stort anlagte arbeide færdigt, saa vil enhver Wergelandsven dog
være udgiverinden, hans hustru, oprigtig taknemmelig for den om
hyggelighed, hvormed hun har reddet, kvad reddes kunde.
Hjalmar Christensen: „En seirherre". (Aschehoug & Co.)>
Hjalmar Christensen har tidligere udgivet tre bind: en roman
(En frisindet), to noveller (Mat blod) og et skuespil (Loths
hustru); desuden et lidet prosadigt og et essay om Ola Hansson
(begge i „Samtiden") ; for nogle aar siden var han kritiker i „Da
gens Nyheder" og er for øieblikket litterær medarbeider i „Mor
genbladet".
„En frisindet" var en ungdomssynd, som snart glemtes. Men
af Christensens øvrige arbeider, de kritiske saavelsom de poetiske,,
degagerer der sig et forfatterfysionomi, ikke sterkt markeret, men
dog med sin bestemte eiendommelighed, temmelig forskjellig fra
alle vore andre yngste; forskjellig fra Hamsuns geniale frækhed,,
som fra Gabriel Finnes brutale sandhedskjærlighed, fra Collet Vogts,
noget anstrengte enthusiasme, som fra Vilhelm Krags musikrige
farvedyrkelse.
Hjalmar Christensen er en ganske ung mand ; men ungdommen
syder ikke i ham; ingen formløs uklarhed, intet voldsomt våar
brud. Regner man hans debut fra „Mat blod’’, hører han til
dem, der som forfatter fødes voksen, for ikke at sige gammel-
Det mest iøinefaldende træk i hans væsen er dæmpethed og dis
kretion; og hans rigeste evne er sympathi, medklang. Han
„spaserer ikke omkring med nogen overbevisning", generer ingen
med sin reformiver og lider ikke under nye tanker, som skal sætte
verden paa hovedet. Han tager afstand fra bohemerne, ikke af
moralsk harme, men fordi de er saa kjedelige (Mat blod), og han
er konservativ i politik, „fordi min fader ikke har lært mig bedre".
- Han er kortsagt et ved indifferentisme harmoniseret moderne
menneske, for hvem modsætningerne i tanke og virkelighed ikke
fremstiller sig med skarpe konturer, men flyder over i hinanden
gjennem mangfoldige nuancer, som bliver mild af mangel paa~
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
