Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
•overbevisning, og som mangler overbevisning af for megen förstaa
else. Sympathisk skepsis er hans almindelige sjælstilstand, bitter
hed er ikke blandet deri ; men vel ligger melankoli og vemod lige
under, en utilfredsstillethedens længsel, en umiddelbar tiltrækning
mod det enkle, usammensatte og natureiendommelige, en stilfærdig
smerte ved savnet af tro og dens følgesvende, begeistring og in
dignation.
Man kan paa forhaand tænke sig, hvorledes en forfatter af
•denne natur vilde stille sig ligeoverfor et spørgsmaal som det sociale,
•og hvorledes han vilde behandle det som sujet. Det er for det
første klart, at det, som interesserer ham, ikke er at afgjøre noget
-eller sige sin mening om, hvem som har ret. Meninger interes
serer ham idethele lidet, hvad det kommer an paa, er menne
sker, og meninger har kun interesse som agenser paa sjæle, ikke
modsætningen mellem kapitalisme og socialisme, men modsætningen
mellem Møllmann og Johnsen er det, han gjør sig til opgave at
skildre. Dernæst: Hjalmar Christensen kan som fornuftig iagt
tager ikke lade blive at se, at fremtiden tilhører socialismen; men
som. indifferent, luksusdyrker ser han dens seier imøde med degoiht,
fordi den bringer forstyrrelse, uro og ødelæggelse. Christensen og
Møllmann er vel ét i følgende replik! „ Jeg har antipatin
mod dine barbarer. De foragter alt, som jeg holder af. Seirer
de, er det forbi med det glade Hellas, forbi med Sophokles’ og
Phidias’ kunst -— og uskjønsomme barbariske tunger vil drikke
vor vin, og plumpe, barbariske arme vil favne de smukkeste piger.
Skaal for Hellas, ned med barbarerne!"
I Møllmann giver Chr. dog ikke sig selv; men han materiali
serer den atmosfære, hvori han befinder sig bedst.
M. kan ikke opfattes som en type paa de nulevende bourgeois
kapitalister, isaafald vilde ligheden være lidet træffende ; disse er
visselig en gjennemsnitlig saare lidet eleveret race og har bestemt
meget mere tilfælles med kammerherre Treschow end med Møll
mann, er blinde som muldvarper, ser intet andet i den sociale be
vægelse end opvigleri og tror paa „oprørernes" betvingelse ved
politi, de er ganske dumme alvorsmænd, som skjuler sin egoisme
under andægtige gloser og hellig harme over „samfundsomstyrtende
theorier". Nei, Møllmann hører ikke til dem; han er en ung,
elskværdig fin-de-siécle Christiania flanør, som har sans for livets
nydelser, baade de aandelige og de materielle, en ganske betydelig
intelligens, men en mindre betydelig personlighed; lian forstaar sig
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
