Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Thomas Huxley: Ethik og udvikling. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fittest er stegne op til en fuldkomnere organisation, at ogsaa det sociale
fællesskabs mennesker, menneskene som sædelige væsener, skal betragte
den samme lov som middel til fuldkommengjørelse for sig. Denne
falske slutning er formodentlig at føre tilbage til den ulyksalige
dobbeltbetydning i udtrykket the survival of the fittest. The fitttest
(den dygtigste) bringer en til at tænke paa „bedste" ; og begrebet
„bedste" omgives af en vis luftning af sædelighed. I den vilde natur
afhænger det dog fuldstændig af de ydre tilfælde, hvad der i hvert
tilfælde er det dygtigste. Allerede for længere tid siden har jeg
engang paapeget, at, hvis vor halvkugle engang skulde indtræde i en
isperiode, saa maatte the survival of the fittest stadig frembringe
lavere ,og lavere organismer i planteriget, indtil de overlevende
„dygtigste" kun bestod af diatomer og andre mikroskopiske organismer
som dem, der ’farver sneen rød. Blev det derimod varmere, kunde
Themsens og Isis’s yndige dale meget let blive übeboelige for alle
levende væsener, undtagen dem, som trives i den tropiske urskov.
i Mennesket som samfundsmedlem er utvilsomt underkastet natur
lovene. Som ved andre levende væsener gaar formeringen sin endeløse
vei og trækker efter sig en haard veddekamp om tilværelsesmidlerne.
Men tilværelseskampen har den tendens at udskille alle dem, som er
mindre egnede til at indrette sig efter sine tilværelsesvilkaar. De
sterkeste, de selvsikreste vil altid gaa hen over de svage. Men natur
lovenes indflydelse paa samfundets udyikling er saameget desto større,
jo mere dets civilisation endnu befinder sig i sin begyndelse. Socialt
fremskridt vil sige, at naturmagternes herredømme sættes ud af kraft
og erstattes af noget andet, som man kan kalde de ethiske magters
herredømme. Men dette herredømmes enderesultat er ikke deres over
levelse (survival), som med hensyn til den samlede sum af de for
haandenværende betingelser er de mest egnede, men de sædelig
bedstes.
Som allerede bernerket, medfører udøvelsen af det etnisk gode,
som vi betegner som dyd, en livsførelse, der i alle retninger er det
modsatte af det, som i naturen fører til seier i kampen for tilværelsen.
Istedetfor den übarmhjertige selviskhed kommer selvbeherskelse, istedet
for tilsidesættelse eller nedtrampen af alle konkurrenter forlanger
den, ikke blot hensynsfuldhed, men ogsaa hjelpsomhed ligeoverfor dem.
Den tilbageviser overhovedet opfatningen af livet som en kamp. Den
forlanger, at enhver, som blir delagtig i samfundslivets fordele, altid
skal betænke, hvad han skylder dem, som har grundet det, og at
ingen af hans handlinger skal rokke den bygning, i hvilken det er
ham tilladt at bo. Lovene og de sædelige forskrifter gaar ud paa at
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
