Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Jonas Dahl: Jul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
*
.Kjærringerne storlo!
bare ikke fattigfolk boet saa vemodigt langt borte. Indpaa 3V2
mil fra kjerke og 6V2 fra præst.
Min ven begyndte formelig at bævre i læberne, da han atter
belærte mig om, at det var julekvelden idag.
Ja jeg skulde nok døbe gutten, det var ingen vanskelighed
med det. Men til annexkirken skulde vi. Og det fik han og Grane
greie. Dernede hang præstens ældste udgave af kappe og krave,
det vidste jeg.
Og saa fik han og Skarpaasen og mor Skarpaas være faddere.
Ja da men før andendagen kunde det ikke bli’ ; for imor
gen fik de brøite, ellers naa’de de sandelig ikke tilbygds og tilba’rs
paa en dag.
Jeg synes, jeg ser kjærringen staa udenfor, mellem de tilskvæt
tede snevolde, da vi strøg afsted. Eaabende efter os: Aa Gud
velsigne han Vorherre i Jessu navn, saa god han er mod fattig
folk da!
Veslegutten fulgte os til Skarpaas med det samme
Hele første juledagen laa de nedover myr og skog og baksede
i sneen, Skarpaasen og præmieløtnanten. Med gaardens hest, for
Grane maatte spares til morgendagen. Der var ikke tale om at
bruge ploug, bare dabbe lidt til med en bredmeiet langslæde.
Men da de kom blæsende hjem, var de saa glad, som om de
kom fra kirke.
„Dette var just en juledag," sa’ min ven og saa knusende
paa mig.
Og mor Skarpaas med jente og to husmanclskjærringer sad hele
dagen med saks og naal, med vadmel og persejern, for gutten
skulde sandelig klæ’s op. De saa ogsaa ud, som om de havde
en glad samvittighed ved sit helligdagsarbeide.
Kom jeg derind i perseluften, snappede jeg gjerne op en stump
om guttens mor, som jævnt var paa tale naturligvis uden navns
nævnelse, bare et antydende blink med øiet bortover hans lyse hoved.
Mo’ren var mærkelig derved, at hun som pige havde været
saa urimelig uudviklet, at hun ikke engang som halvvoxen gjæter
j.ente kunde tælle længer end til sex. De 13 sauer, hun havde,
talte hun bestandig paa dette vis: En to tre fire
fem sex; en med de sex to med de sex tre med o. s. v.
sex med de sex og den store bukken!
Men stundom sad hun i fjeldet og sang en salme, mor hendes
464
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0474.html
