Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Dahl: Jul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
Det var senkveldes. Vi kom ruslende op fra stalden, hvor vi
havde seet til heste og hunde.
„Etande frost" igjen, som Skarpaasen sa’. Sneen skreg un
der støvlehjernet, og stjernerne havde vand i øinene.
Vi blev staaende og se op mod dem. Det var, som alt det
bedste i vort liv alt kjært og alle kjære alt forbigangent og
alt nærværende, alt i himmelen og alt paa jorden var saa nær,
saa forunderligt og velgjørende nær.
Kjærligheden paakaldt ikke med ord eller tunge, men i
gjerning er allestedsnærværende og ét i sin allestedsnærværelse..
Thi kjærligheden er Gud, saasandt „Gud er kjærlighed".
Høiljeldet lyste i hellig taushed. Kun nede fra fjøset hørtes
sauebjælden nu og da klingre spædt og ynkeligt; den lange fjeld
nats omkvæd.
Og saa imellem et spark i spiltouget af Grånes utaalmodige fod.
Bare bi imorgen skal du faa strøkke den.
Næste morgen i graalysningen sad vi i langslæden. Gutten, de
tre faddere og jeg.
Gutten lo hele tiden. Helst naar sneen gjøv om os nedover
bakke. „Dettane gik nok vemodig fort dettane!"
Men moderen kunde vi ikke greie tilbygds og tilbars. Hun
fik hænge paa nedover til Skarsæteren. Der kunde kirkeklokkerne
høres, naar vinden bar opefter. Og der skulde hun rusle op, koge
sig kaffe og lye efter klokkeduren.
Saa naar hun hørte den, vilde hun synge en salme og tænke
paa „os og Vorherre".
Jeg kan gjerne sige, hvad salme hun havde valgt. Det var:
Far verden farvel, fra dig vil jeg vende min „trettende" sjæl.
Naa det gjør mindre! Gud ser til hjertet; og vi havde
ogsaa lettere end vanligt for at gjøre det, ogsaa da vi hørte hende
raabe efter os fra Skarsætergrinden :
„Ja Gud la’ naa Vorherre være med dere, da!"
Et øieblik efter:
„Gløm inte ham-net! Hel-ge, ef-ter far sin!"
Og vi alle med hænderne bagud i luften :
Jonas Dahl.
„Ja ja ja!"
466
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
