Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Den ny-italienske retning i den dramatiske musik - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Den ny-italienske retning i den dramatiske musik.
Et af de merkeligste kulturhistoriske fænomener i de sidste
5—6 aar er den udbredelse og den store yndest, som den
ny-itali-enske retning paa operaens gebet i saa kort tid har vundet. Selv
hos os, hvor den dramatiske musik ingen fast scene har og
selvfølgelig er omtrent ukjendt, har Pietro Mascagnis ry banet sig vei.
Enhver kjender navnet paa den nye store maestro (i Italien blir
man maestro i en-to-tre!).
— — — Først vil jeg kortelig omtale de forhold, der har gjort
det muligt for denne —- i forbigaaende sagt — meget lavtliggende
retning at brede sig over alt.
Vel kan se, at de store italienske forlæggere med sand
virtuositet anvendte succes-midler: storartede reklamer, betalte claqueurs
og journalister, — udretter meget for at skabe et navn. Dog vil
neppe en „kunstretning" selv for kortere tid kunne vinde indpas,
dersom den ikke til en vis grad passede til øieblikkets behov og
strømninger i folkenes kulturliv.
Efter en stund at have dvælet ved disse forhold, skal jeg i ;
korte træk karakterisere den ny-italienske retning saaledes som den
tydeligst viser sig hos de to mest kjendte førere Mascagni og :
Leoncavallo. — — — — — — — — — — — — — — —
Det er overflødigt nærmere at omtale Glucks forsøg paa at
hæve operaens kunstige genre op til ædel stor kunst. — At dette
ikke ganske kunde lykkes, laa i operaens unaturlige oprindelse*) og
hele grundkarakter. — — Først Beethoven brød ganske med den
bourgeoise og klerikale musiks traditioner. Han løste (i sine senere )
verker) musikken fra al conventionel formtvang og skabte en ny
kunst, hvis eneste maal var at trænge saa dybt som muligt
ind i menneskets væsen og give det sandeste, mest
gribende udtryk for de skatte, som her findes. Allerede Fidelio
antyder opstaaelsen af den nye, almenmenneskelige kunst, der i den
9de symfoni feirede sin triumf i ungdommelig jubel.
Den store revolution havde trods dens væsentlig bourgeoise
karakter rusket saa godt op i gamle fordomme og sneverhj ertede
*) Operaen opstod ved de italienske smaafyrsters hoffe, som et vilkaarligt
kunstprodukt, blot til adspredelse for de høie herrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
