Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Den ny-italienske retning i den dramatiske musik - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
klasseinteresser, at menneskehedens udvikling ikke mere kunde
standses af al reaktion fra oven. Den menneskelige aand, der i
aarhundreder havde ligget i dvale, var vækket til liv og har siden
stadig gjort de største erobringer paa alle felter. Beethoven,
Wagner og Berlioz opstod i denne gjæringens tid, hvis
væsentlige præg en ubændig mod de høieste maal rettet idealisme afgav.
Treclie-standen havde omtrent hele tiden (undtagen i
revolutionens vildeste øieblikke) havt ledelsen af den nye bevægelse. Men
det varede ikke længe før denne samfundsklasse blev bange for
folkenes vældige strøm, som den selv havde sluppet løs. Efter
ungdommens „sværmerier og galskaber" kom fornuften og borgerklassens
snevre syner viste sig i klareste lys. I sin første
manddoms-période benyttede den seirrige bourgeois sin ungdoms idealer som
vakre fjær til at pynte sig med. Men snart blev selv denne
for-nøielse ham for farlig. Det gjaldt at værne om de tilkjæmpede
fordele ligeoverfor den nye fiende, proletariatets store masser, der
var saa langt farligere end de gamle, som en eneste reisning havde
kunnet næsten tilintetgjøre — adel og kleresi. Bourgeois’en blev,
hvad han den dag i dag er, positiv materialist, hvad enten han
støtter sig paa kirken eller koketterer med darwinisme og fri
tænkning. Pengene blev vor tids almægtige gud.
I denne til vore dage varende periode naaede Wagner frem
til den største berømmelse, støttet af en ideelt begeistret ung fyrste
og af en talrig skare efter ædlere idealer længtende tilhængere.
Netop de, der var utilfredse med den nuværende tilstand,
baade de, der sværmede for fortidens idealer (fyrster — adel etc.)
og de, der rettede sit blik mod fremtiden, sluttede sig om ham.
Han kom frem trods bourgeoisiet og dets hovedorgan, pressen, der
paa alle mulige maader havde bagvasket og forfulgt den geniale
kunstner, hvis stræben var saa modsat bourgeoisiets nuværende
karakter. Da Wagner trods alt havde seiret, blev støttet af en
mægtig fyrste, selv fik raade over større økonomiske kræfter,
optoges ogsaa han paa theatrenes repertoire og blev paa „moden." Som
altid seirede geniets stræben endelig over mængdens træghed. Men
selvsagt blev denne seir kun en ydre, da den regjerende trediestand
jo ingen dybere forstaaelse kunde have for Wagners vældige
verker. Han blev modecomponist, fordi han havde faaet et stort navn.
Men hvilken anstrengelse i flere timer at maatte høre paa noget
saa eiendommeligt, saa ophøiet ideelt, der i den grad krævede fuld
opmerksomhed hos tilhøreren, en kunst, der bragte en hidtil uanet
fylde af skjønhedsindtryk, gav en mangfoldighed af nye dristige
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
