Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
ment i al kritisk virksomhed —; nogle løsrevne teorier, af gammel
idealisme eller yngre realisme, tjener dem som en billig kappe for deres
aandelige fattigdom. Hvad man kan resikere at høre, selv hos de
bedre af dem, er utroligt. En af dem er helt kry, fordi han har
opdaget, at Hamlet eier humor; en anden taler om „disse kolde
kvindestatuetter, hvoraf alene Flaubert har lykkedes at blæse liv i
madame Bovary". (Jeg ber, mine herrer, norsken er ikke min!).
Mere end én af disse kritikere er desværre hjemmehørende i det
store aandelige proletariat, hvor man ikke tror paa andre
lidenskaber end dem. der former sig som brøl, og for hvis øie indtrykket
af alle mere indviklede kvinder glider ud og sammen. Det er ikke
bare glædeligt at sammenligne det udviklingstrin, hvor den
nationale kunstsans nu befinder sig med eksempelvis det tilsvarende i
femti—seksti-aarene. Lad saa være, at vi i enkelte henseender er
naaet vel saa langt som dengang — noget betydeligere fremskridt
er der ialfald ikke tale om. Jeg indbilder mig, at dette har sin
grund i den rolle, halvdannelsen for tiden spiller. Det literære
seminaristen er kunstens farligste fiende. Ligeoverfor dette
seminaristen kan vi aldrig være agtsomme nok. Her ligger faren for,,
at voit aandsliv mere og mere skal forpøbles. Og der er egentlig
kun ét virksomt middel imod det: slaa alle døre op, lad os lufte
„almuestanken" ud, lad os uden frygt udsætte os for disse farlige
vindpust fra fremmede kulturer. Jeg er ikke synderlig ængstelig
for, at vort aandslivs nationale originalitet skal tage skade heraf..
Der er liden fremgang i et aandeligt kvarantænesystem. Jeg har
ingen tro paa den kunst, der opelskes ved protektionisme. Ligesaa
uheldig som en unaturlig paatvingen af fremmede kulturelementer
virker paa et folks kunst, ligesaa uheldig er det at ville holde
disse elementer ude, naar forbindelsen opstaar ad naturlig vei. I
alle slige tilfælde er det forbindelsens frugter, der skal dømme den..
Et frit og alsidigt aandsliv — lad os arbeide for det: en
national kunst, men paa det bredest mulige dannelsesgrundlag..
Lad os hæve arven efter vore fædre og føie den til vore egne
rigdomme Lad os foretrække de mange sandheder for den ene. Lad
os se skjønheclen, overalt, hvor den tindes. Lad os gi agt paa de
mange merkelige modsætninger, paa livets dunkelhed. Lad os
aldrig bli færdige med at beskue,, lad os altid være villige til at
oplyses.
— — Jeg vil iaften gi et kort rids af en kunstnerisk
personlighed, som endnu ikke er synderlig kjendt i vort lands læsende
kredse. Det er en mand, som vistnok ikke vil behage vore natio-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
