Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
naie protektionister. Det er en mand. som ikke er saa ligetil at
bedømme — en mand fuld af modsigelser, et eiendommeligt og
liøit udviklet kulturfænomen. For den, der vil lære menneskene at
kjende — for den, der sætter sin nydelse i en stedse dybere
forstaaelse — er denne mand ganske særlig interessant. Og for den
del af den norske kunstverden, der har evne og vilje til at udvide
sin horizont, vil Benjamin Constant være et nyttigt bekjendtskab.
n.
Foruden „Adolphe" har Benjamin Constant, saavidt jeg ved,
Tum leveret én, mindre bekjendt, roman. Desuden forekommer der
i hans efterladte papirer brudstykker af en saadan — i brevform.
Hans øvrige omfattende litterære virksomhed var af politisk og
filosofisk art. Hans verk om religionerne er vel det mest kjendte.
I politisk henseende indtog lian i en længere aarrække en
meget fremtrædende plads. Den diplomatiske smidighed, hvormed
han krydsede, sig frem under forskjellige regjeringer, gav hans
uvenner anledning til mange skarpe bemerkninger. Sainte-Beuve,
hvis udtalelser om Constant er af stor interesse, dømmer ham som
politiker temmelig strengt. Han anerkjender naturligvis hans
fremragende ydre betingelser — Constant var jo bl. a. i sin tid en af
deputeretkammerets første talere — men „hos alle dem, der gjør
krav paa at være statsmænd, maa man", mener Sainte-Beuve, ,.lia
ret til at kræve alvor, og det er netop det svage punkt, der
straks springer en i øinene, naar man skal bedømme den rolle,
Benjamin Constant har spillet: en altfor stor del af ham
parodierede den anden".
Sainte-Beuves dom over Constant som politiker gir os et
rigtigt vink til forstaaelsen af mennesket Constant. „En altfor stor
del parodierede den anden". Netop endel af de samme ting, der
gjør ham farlig som statsmand, gjør ham interessant som menneske
og som kunstner. Paa det omraade falder Sainte-Beuves dom
anderledes. „Det er langt fra mig at hade Constant," svarer han
de Loménie, der fandt, at han havde behandlet Constant for
haardt, „jeg frygter tvertimod for, at jeg, naar jeg læser op igjen
hans feiltrin i „Adolphe", vil elske dem." — ,-Jeg kunde forstaa,"
sier han sammesteds, „den uvilje, mine bemerkninger har vakt,
naar der var tale om en rent litterær mand." Men ligeoverfor en
politisk størrelse finder han opfordring til at anlægge en moralsk
maalestok. „Forøvrigt dreier det sig ikke her om at dadle eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
