Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Psalmerne - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Psalmerne.
Der findes i den hebraiske poesi ingen komposition, derfor
heller ikke enhed i streng forstand. Hver lille afdeling, selv i den
korte hymne, er et hele for sig, og hver sentens, selv i den korte
betragtning, kunde bytte plads med en anden. Den hebraiske
poesi er rig paa billeder, men saa rig, at det ene billede planløst
opgives for det andet. Ingen maa i den søge rolig plastik eller
gradvis udfoldning af en grundtanke.
Psalmerne hører til de mest beundrede og oftest anførte
frembringelser af Israels genius. De kan dog ingenlunde sammenlignes
med de ypperste profeters værker. Men de citeres i reglen mere
end de forstaaes, og den gammeldags sprogtone, som
bibeloversættelserne anslaar, tilslører snarere friskheden og ejendommeligheden
i deres stil end den fremhæver disse fortrin.
I.
Billedsproget i de hebraiske psalmer er yderst farverigt, men
det ligger os i regelen fjernt og klinger i vore øren for legemligt
og massivt: Jahve bruger skyerne som vogn, naar han stiger ned
til jorden fra sin trone. Hans næse brænder og ryger, naar han
er vred.
Naivt elskværdigt er billedsproget i den lille ypperlige psalme
134:
Hvor goclt, hvor lifligt,
at de, som er brødre, bor enigt sammen!
Det er som den udsøgte salve,
der fra hovedet flyder ned over skjæget,
Arons skjæg,
der naaer til hans klædnings søm.
Det broderskab, her prises, er sikkert Israeliternes religiøse
sammensmeltning naar de fra alle egne, hvor de opholdt sig, mødtes i
Jerusalem for at dyrke Herren. Ypperstepræsten, Arons efterfølger,
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
