- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
211

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Psalmerne - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

211.

Minclre billedrig, men begeistret og varm, et udtryk for
enthu-siastisk beundring og taknemmelighed, er den stemningsbevægede
stil i en psalme som den 68de. Den første strofe indeholder en
blanding af omtale og tiltale i sin anraabning og sin lovprisning:

Gud rejse sig-,

og gid lians tiender spredes

og hans hadere flv for ham!

Som røg henvejres, saaledes henvejrer du dem.

Som vokset smelter ved ilden,

saaledes forgaar de onde for Guds aasyn,

men de retfærdige glæder sig,

jubler for Gud

og skjælver af fryd og henrykkelse.

Saa følger en henvendelse til menigheden om at forherlige Gud:

Synger for Gud.

rører strengene om hans navn!

Baner ham vej, naar hans vogn kommer over sletterne!

Jah er hans navn, priser det højlydt !

De faderløses fader, enkernes foi-svarer,

det er Gud i sin himmelske bolig.

Gud giver den ensomme et hjem,

han gjør fanger fri og lykkelige,

de opsætsige alene lader han bo i en ørken uden skygge.

Og nu rettes talen med en gribende overgang direkte til Herren:

0 Gud! Da du drog i spidsen for dit folk,
skred gjennem ørkenen, da skjælvede jorden,
himlene smeltede for dit aasyn,

ja selv Sinai, for Israels Gud.
Du øste en yppig regn ned over dine,
du kvæged dem, naar de var matte;
dit folk kunde bo der;

1 din godhed, o Gud, gav du de elendige land.

I en strofe, der bæres af meget naive forestillinger om landets
erobring, skildres det nu, hvorledes de krigerske konger overvindes
af Israel og byttet fordeles. Og med en lyrisk flugt, et dristigt
sving, som overrasker, henvendes saa talen til de høie bjerge i
landet:

I Guds bjerge, I Basans bjerge,

I Basans bjerge med de hoie tinder!

Hvorfor misunder I, I høie tinder,

det bjerg, som Gud har valgt til bolig,

hvor den evige for bestandig vil bo?

Guds hær, det er to titusinder af vogne,

Jahve kommer med tusinde gange tusind.

Fra Sinai kommer han til helligdommen,

modtager gaver af menneskene, selv af de gjenstridige,

for at bo der, o Jah, vor Gud!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free