Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274.
des nærhed for at kunne berolige hende." — Adolphe blir kaldt
tilbage til sin far, men Ellénore faar ham til endnu at bede om seks
maaneders udsættelse. — „Min fars svar lod ikke vente paa sig.
Jeg skalv, medens jeg aabnede brevet, for den sorg som et afslag
*vilde volde Ellénore. Det forekom mig endog, at ogsaa jeg
derved vilde følt en smerte, lige bitter som hendes; men da jeg læste,
at min far gav sit samtykke, stod alle ubehageligheder ved et
forlænget ophold straks for mig. — Endnu seks maaneders plage og
tvang! udbrød jeg; seks maaneder, hvor jeg fornærmer en mand,
der har vist mig venskab, hvor jeg udsætter en kvinde, jeg elsker,
for fare; jeg løber den resiko at berøve hende den eneste
stilling, hvor liim kan leve rolig og agtet; jeg bedrager min far;
og hvorfor? Fordi jeg ikke et øieblik kan trodse en smerte, som
dog, senere eller tidligere, er uundgaaelig. Føler vi den ikke hver
dag i det smaa, draabe for draabe, denne smerte. Jeg gjør
Ellénore kun ondt; min følelse for hende, som den nu engang er, kan
ikke tilfredsstille hende. Jeg ofrer mig for hende uden at gavne
hendes lykke; og hvad mig selv angaar, saa lever jeg her uden
nytte, afhængig, uden at kunne aande en time i fred og ro." — Da
han fremstiller sig for hende med underretning, er han følgelig ikke glad
nok. Hun merker det, og det kommer til en heftig scene. Han
begynder nu at føie forholdet mere og mere som et baand; han
elsker paa en vis endnu, men baandet gnaver ham. Imidlertid
bryder Ellénore med greven. Derved kommer forholdet i et nyt
stadium; Ellénore gjør stadige ofre for Adolphes skyld; ogsaa
taknemmelighedsmomentet begynder at virke — virke i tveegget
retning. Skilsmissen med greven stiller hende blot; i en by,
hvorhen hun har fulgt Adolphe, opdager han, at hun gjennem hans
fars indvirkning vil faa udvisningsordre, — hos Adolphe kommer
følgelig den mandlige trang til at beskytte sterkt tilorde. Samtidig
med, at disse omstændigheder holder dem sammen, tærer følelsens
egen sygelighed paa forholdet; det blir mere og mere hult. De
er ikke længer oprigtige mod hinanden. — I en række af brilliante
smaaiagttagelser belyser Constant nu det indviklede og nervøse
spil. —
En kort tid reiser han bort med hendes vilje. „Og saa
besynderligt er vort skrøbelige hjerte indrettet, at det opriver os
voldsomt at skilles fra de mennesker, ved hvis side vi levede uden
glæde." — Ved en senere leilighed udtaler hun de skjebnesvangre
ord: ,,Du tror, du holder af mig — du er bare barmhjertig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
