Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276.
tede med dum forbauselse dette legeme, der ikke længer aandede.
— En af hendes piger, der havde været inde, meldte huset den
sørgelige efterretning. Den uro, som der nu opstod omkring mig,
vakte mig: jeg følte da den sønderrivende smerte og hele den
dunkle skræk ved et farvel for-stedse — —."
„Hvor den knugede mig, denne frihed, som jeg havde længtet
saameget efter! Hvor jeg nu følte tomheden efter denne
afhængighed, som saa ofte havde bragt mig i oprør. Nylig havde alle mine
handlinger et maal; jeg var ved enhver af dem sikker paa at
kunne bortta en smerte eller volde en glæde: dengang beklagede
jeg mig: nu var jeg syg af trang til at følges af et kjærligt
øie." — — „Ingen gjorde nu fordring paa min tid, ingen stemme
kaldte mig, naar jeg gik: jeg var fri — — der var ingen som
holdt af mig." —
Det er omtrent traaden i, hvad Benjamin Constant fortæller
os i „Adolphe" — denne triste historie om en mand, der efter hans
egen træffende karakteristik altid var „la victime de ce mélange
d’egoisme et de sensibilité qui se combinait en lui pour son
mal-heur et celui des autres." Det mest udprægede moment var kanske
alligevel hans sensibilitet. Jeg kan ikke negte, at jeg anser den
egoisme, man ganske vist hyppig møder hos ham, for mangengang
kun at være en mands tilgivelige selvopholdelsesdrift. Det
forekommer mig, at Constants biografer har lagt sterk vægt paa denne
egoisme, maaske fordi han selv altid var saa villig til at pege paa
den. Det er i regelen ikke de folk, der koketterer med sin
egoisme, som er de farligste. — Sikkert er det, at de tusen
betænkeligheder, der gaar forud for bruddet mellem Adolphe og Ellénore,
hjemsøgte Constant oftere i hans liv, naar det gjaldt at fjerne sig
fra de kvinder, han stod nær. Selv skilsmissen fra hans første
hustru, som dog synes at ha været ham temmelig fremmed, vilde
kanske ikke kommet istand, om ikke hun havde været ivrigere end
han. — En vis myg modstandsløshed er derimod fremtrædende
baade hos Adolphe og i Constants eget liv. Han taler ofte selv
halvt spøgende om sin „faiblesse." „Cette åme si line et si
miserable," sier Barrés! — Hans egoisme var iethvertfald af en næsten
indtagende natur. Den fremtræder vistnok skarpt, forinden han
har knyttet forbindelsen med Ellénore. Der er da en forfængelig
kulde over ham, som han selv meget omhyggelig belyser. Men
senere forekommer det mig, at hans bløde sensibilitet som oftest
har overvægten. Benjamin Constant synes mig ikke lidet beslegtet
med visse fine og lidt svage, forfængelige og let paavirkelige natu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
