Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Korostowietz: Det kinesiske theater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280.
nogle kinesere mere eller mindre — det tager man ikke saa nøie i
det himmelske rige.
Skuespillertruppene antager tilnavne som: Det lykkelige selskab,
■det straalende samfund, o. s. v. Skuespillerne er inddelte i klasser og
faar sin gage i overensstemmelse med de roller, man lader dem spille.
De, som har den lykke at spille keisere, prindser, høie embedsmænd,
generaler o. s. v. faar for saisonen (omtr. 10 maaneder) fra 350 til
550 kroner. Skuespillere af anden klasse, som kun spiller borgermænd,
kjøbmænd, bestillingsmænd, mere eller mindre heldbringende aander
■ o. s. v. faar allerede meget mindre. Saa kommer de kunstnere, som
maa spille kvinderoller, og tilslut statisterne, som ikke faar mere end
25 å 40 øre pr. forestilling.
Ved sin ankomst slaar truppen sig ned i en stor stald og
begynder paa opførelsen af theatret, der allerede tages i brug den næste
-dag. Befolkningen strømmer til fra hele omegnen, man husker paa
venner og slægtninge, som man ikke har seet paa lang tid, og man
gaar afsted, mand og kone og børn for at besøge det sted, som har
den lykke at buse et theater i sit skjød. Landsbyerne og byerne ser
.ud, som der var folkevandring, de smaa huse fyldes fra øverst til
nederst, levnetsmidlerne blir dyrere, og byen hengir sig til fest og glæde.
Skolebørnene tjener paa det, da cle faar ferier, saalænge theatret er i
staden. Omkring theatret reiser sig hundreder af smaa butikker, hvor
der skjænkes the og andre drikkevarer, og rundt omkring flokker sig
marschandisere med sine varer, spaamænd, clowner, historiefortællere,
kortsagt alle slags omvandrende gjøglere, der benytter sig af det nye
liv blandt byens indbyggere for at tjene nogle skillinger paa dem.
Og naar alt er færdigt og skuespillet skal begynde, husker stedets
høie øvrighed pludselig paa Confucius’s lærdomme og forbyder
forestillingerne. Truppens direktør ved imidlertid, hvorledes han skal
paavirke guvernøren. Han aflægger ham altsaa sin formelle visit og
efterlader nogle smaapenge, som han har i reserve til det brug.
Forbudet hæves, og man kan spille væk.
Spille, ja det er egentlig ikke det rigtige ord. Der er en slig
■øredøvende larm i theatret, at alle skuespillerne maa sk r ige sine
roller. Luften er saa tyk, at en europæer neppe kan holde ud at være
der mere end et par minuter. Forestillingen, der bestaar af 10—12
stykker, fortsættes uden afbrydelse i sex å otte timer. Forat kunne
klare aftenens anstrengelser medbringer kineserne bjerge af proviant,
som de rolig fortærer under forestillingen, medens de kaster
levningerne paa gulvet, hvad der ikke netop bidrager til at øge rensligheden
i skuespilhuset. Kunstnerne saavelsom publikum synes forresten ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
