Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Korostowietz: Det kinesiske theater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281.
paa nogen maade at lide herunder, og man indlader sig aldrig paa
at vaske eller rengjøre det kolossale skur. Naar hertil kommer, at
marschancliserne med høi stemme falbyder sine varer under
forestillingen og udskjænker utallige kopper the, er billedet fuldstændigt.
Og scenen? Den er saa simpel som vel mulig. En liden dør
til indgang og udgang for skuespillerne, nogle smaa træstykker, der
skal forestille et landskab, — det er det hele. Kulisser og forteppe
er ganske ukjendte.
Nogle stole og to eller tre smaaborde udgjør hele udstyret. Naar
man for exempel skal fremstille en trone, sætter man en stol,
bedækket med et stykke af et eller andet stof, op paa bordet; et bjerg
fremstilles af nogle stole, kastede hulter til bulter om hinanden.
Samme fremgangsmaade anvendes for at fremstille broer, klipper eller
vidunderlige haver. De tjenere, der udfører disse mirakler, forlader
ikke et øieblik scenen og byder hele tiden the til kunstnerne, der
tømmer kop paa kop, medens de udfører sine roller.
Naar en skuespiller blir træt under en altfor lang monolog,
stanser han et øieblik, drikker rolig sin the og fortsætter med replikken,
naar han er færdig med sin kop.
Paa baggrund af dette tarvelige sceneudstyr straaler skuespillernes
rige dragter saameget desto mere; de fraadser i den egteste silke
med guld og sølvbroderier. De som spiller guder eller keisere, eller
spøgelser, bærer desuden monstrøse masker med kjæmpemæssigt skjæg.
Generalernes masker er prydede med et par umaadelige horn. De
skuespillere, der optræder som tyve eller røvere, er malede i alle
regnbuens farver, kun næsen maa altid være hvid.
Naar kunstneren træder ind paa scenen, maa han først sige sit
navn i stykket, dernæst hvad han hidtil har gjort, hvad han agter
at gjøre, samt gjøre rede for sit forhold til de andre i stykket
optrædende personer. Spøgelser, guder, gode og onde aander er ogsaa,
før de begynder paa sine replikker, nødte til at fortælle sine bedrifter
i fortid og fremtid.
Man ser, at kunstnerne anser det for nødvendig at lette sine
tilskuere forstaaelsen ved alle mulige midler. Naar en skuespiller skal
dræbe en person paa scenen, viser han med sit sverd, hvorledes det
foregivne kadaver i al hast flygter i retning af — den anden verden;
gjælder det at fremstille et ilbud, lader han, som han stiger til hest,
løber over scenen med en stok i haanden, lader, som han stiger af
sin best, og erklærer, at han er kommen til den eller den by.
Som vi ovenfor har sagt: skuespillerne skriger sine roller.
En musik, der næsten udelukkende bestaar af trommer og andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
