Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Travieux: International voldgift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
«drelandsløse, som har løst problemets knude. Man maa resolut
opfordre til negtelse af militærtjenesten og ikke høre paa søvndysserne,
ikke gaa paa fuglejagt med en smule salt i haanden.
Hvad skal man tænke om en saadan theori, mine damer og
herrer? Den vilde ganske vist gjøre vidundere og har udsigt til at blive
gouteret af alle mennesker paa én gang paa hele kloden. Men
vilde du opleve det vidunderlige skuespil, at alle nationer ved et slag
af en tryllestav er blevne søstre og høitideligholder ophævelsen af sine
arméer, udsletter sine grænser og kommer tilbage til guldalderen.
Men behøver man at tænke sig længe om, før denne drøm svinder hen?
Ak, det er kun en drøm, deres drøm, som er blevne slagne af
samfundslivets ufuldkommenhed, og som indbilder sig, at de kan finde
botemidlet for alle vore ulykker i sig selv og i sig selv alene. Det
•er den, maaske heroiske, men vanvittige tanke, at man kan ophæve
en lov ved at protestere mod den. Anarkisterne ræsonnerer paa samme
maade, og er det ikke det, som gjør, at det er i deres leir, man
nutildags hører fædrelandsløsheden prædike? Hvor ædel end Tolstoi
-er i sine bestræbelser, hvor dyb i sin kritik, og hvor følsom
ligeover-for menneskehedens ulykker, saa vilde hans doktrine ikke desto
mindre, dersom den traadte ud fra utopien for at træde ind i
kjendsgjerningernes verden, kun føre til forvirring og uorden, til
ødelæggelse af alle de sociale goder, som nærmer os til hinanden og forener os.
Hvorledes kan man nu for det förste raade hvert enkelt individ
af samfundslegemet til at unddrage sig sit lands lov? Saalænge denne
lov eksisterer, er han tvunget til at adlyde den, og negter han det,
faar han tage konsekvenserne. Det gaar da ikke an at sige til en
borger: „Gjør oprør, selv 0111 du udsætter dig for fængsel, slaveri eller
■døden." Og dernæst har man ingensomhelst pligter mod den nation,
man tilhører? Er fædrelandskærlighed bare et tomt ord? Hvad er
fædrelandets idé andet end solidaritet mellem en nations medlemmer,
•der lever under beskyttelse af den samme lov, i pietet mod de samme
minder, i udøvelse af de samme interesser og sedvaner? At
tilintetgjøre disse baand for istedetfor solidariteten, der forener os, at sætte
egoismen, der isolerer os, er ikke det at begaa et forræderi, det
samme foræderi, som den fader, den egtefælle og de børn begaar, eier
træder familjefølelsen under fødder? Denne følelse, der driver os
til at hengive os, ja at ofre os for dem, som vi er glade i, er ikke
det den sublimeste af alle følelser, og er der nogen anden, som mere
kan tø vore hjerter og gjøre menneskeheden stor?
Kortsagt ingen af Eder, som med ærlig oprigtighed gaar til
bunden af Eders tankeliv, vil der finde noget, som kan faa ham til at
glemme sin hjembygd, til at forlade sit fædreland.
Nei, liele vor bevidsthed protesterer; thi var det end den
grusomste krig i verden, saa er der dog ingen her, som ikke var villige til
at ofre sin sidste blodsdraabe for at svare paa fanens appel, den dag
det maatte blive nødvendig at ile til dens forsvar.
Det har Tolstoi slet ikke tænkt paa. Hans lære er, hvor enkel
■den end har forekommet ham, ogsaa en virkelig vildfarelse, og, dersom
hans opraab til den individuelle ulydighed er ugjennomførlig, ja endog
formastelig, saa maa man, hvad han saa siger eller tænker 0111 det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
