Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Estlander: Lombrosos lære om forbrydelsen og den positivistiske skole inden strafferetten. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
anvendelse af tegn nærmer dette idiom sig barnets og den vildes
sprog.
At forbrydernaturen beror paa arv og følgelig ikke lader sig
forandre, er allerede bemerket. Dette naturvidenskabens resultat*)’
bestyrkes endnu mere af den i snart sagt alle lande iagttagne,
haardnakket voksende frekvens af tilbagefald, som paa engang
antyder urigtigheden og utilstrækkeligheden af de anvendte
straffe-maader. Det er,- som Maudsley bemerker, frugtesløst at forsøge
paa hos et enkelt individ at ville bøde paa, hvad der er det
nedarvede produkt af generationer.
Men forbrydernaturen igjen er selv intet andet end en slags
galskab, det moralske vanvid, „moral insanity", som lægevidenskaben
benævner det. De personer, der er fødte med denne lidelse, er
i sedelig henseende idioter. De er, som man har sagt, sjelsblinde;
deres psykiske nethinde er ufølsom. I deres opførsel veksler apathi
med heftige udbrud af affekter, som had, stormandsgalskab o. s. v.
Deres intelligens er ofte intakt, om end tilbøielig til paradokser, og
deres dannelsesgrad kan være høi. Trods dette lider de .af
uimodstaaelige bizarre eller perverse tilbøieligheder og manier, der synes
at være uden alt sammenhæng med andre ytringer af deres
sjeleliv, men hvis tilstedeværelse forudsætter en særegen abnorm
beskaffenhed i de psykiske centra. Dette moralske vanvid, eier
forekommer som disposition hos alle børn, optræder meget ofte i
sin primære fonn i de senere barneaar, om det end, som ovenfor
nævnt, i regelen forsvinder med tiden. Disse moralsk vanvittige
personer har ialmindeliglied været henførte til forbrydernes kategori.
Hidtil har kun psykiske karaktermerker og ligheder kommet i
betragtning. Det for Lombrosos theori eiendommelige og nye er
imidlertid de formentlige fysiske kriterier paa forbrydernaturen. For
at gjøre rede for de paralleller, den italienske lærde i denne
henseende drager mellem sine sammenligningsobjekter, er det
nødvendig at gaa over til anatomien. Ifølge Lombrosos mening gives der
en for alle forbrydere væsentlig fælles type. Denne type fremkommer
ved sammenstillingen af de mest udprægede og oftest forekommende
karaktermerker hos forbryderne; og Lombroso har efter grundige
studier troet at kunne konstatere denne hos 40 % af alle forbrydere.
Han har til dette formaal skabt sig en original methode, som
stiller ham i den skarpeste opposition til alle kriminalister af den
herskende skole. Hans slutninger er nemlig byggede paa maal-
*) R i bot: L’Hereclite psyeholoqique. Paris f 882.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
