Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes: Det franske skuespillerselskab i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
med en dreining henimod det overnaturlige og ekstatiske! Ulrik
Brendel opfattes som en art mystiker og profet; der forsøgtes at
skifte belysning paa det fattige Carl-Johans-teater, naar han indtraadte,
for at antyde karakteren af en aabenbaring, og hans
fantastiskvittige ord, hans forsoldede væsen, hans grandiose bohémien-karakter,
alt forsvandt i maaneskins-høitidelighed. Ret skal være ret. Hvis
Ulrik Brendel ogsaa i Paris præsenteredes paa denne maade, saa
var de franske kritiker vel beføiede i deres irritation mod stykkets
symbolisme. Og naar Kroll saa ud som en lurvet seminarist, naar
skuespilleren tydeligvis intet begreb har om den parti-magt, der
gjemmer sig bag rektorens ord, hvorledes skulde saa fransk publikum
forstaa et ord af stykkets satire og geniale overlegenhed paa dette
punkt? Endelig gjorde hr. Lugné-Poe med vilje Rosmer saa
præ-rafaelistik, serafisk som muligt. Franskmænd, der tager livet mere
energisk, og som ikke lever i et afholdsland, burde heller seet
skikkelsen menneskeligere, virkelighedsnærmere opfattet.
Dog — Hr. Lugné-Poe spillede med iver og med en diktion,
som han skylder det franske konservatoriums gode undervisning og
den tradition, hvoraf han i sit foredrag slog med nakken. Hr.
Lugné-Poe forlod konservatoriet for tre aar siden uden at have
opnaaet dets høieste prisbelønninger, men i besiddelse af den
fuldtonende udtale, der ikke lader en stavelse, ikke en sætning gaa til
spilde, men som ikke netop har den moderne samtales tilsnit. Denne
diktion kommer nu den unge kunstner til gode i roller, hvor han
som hos Ibsen og Maeterlinck vil fjerne sig fra det hverdagslige og
drive personligheden ud i det mysteriøse. Underligt er det da, at
han haaner Théatre-Français, hvor denne diktion lyder i sin største
skjønhed! Takket være denne forædlede taleform fik hans Rosmer
den passende fornemhed. Men iøvrigt spillede August Lindberg
rollen ligesaa godt, da Rosmersholm i sæsonen opførtes paa
Dagmarteatret i Kjøbenhavn.
Derimod stod hr. Lugné-Poe som Solness over for eksempel
hr. Emil Poulsen. Og skjønt alt det materielle mislykkedes i
Bygmester Solness, blev dog dets opførelse et vidnesbyrd om den franske
trups ivrige bestræbelser og de enkeltes talent.
Nogen blivende betydning kunde det franske besøg i Kristiania
ikke faa — dertil var repertoiret for indskrænket og truppens
sammensætning for svag. Yi fik ingen afgjørende prøve paa ny fransk
skuespilkunst eller paa moderne drama. Tag som modsætning det besøg,
som Antoine i disse dage aflægger i Berlin og hvor han præsenterer
en række fremragende nyfranske arbeider i en udsøgt fortolkning
for den tyske kritik. Hans fremstillinger vil sætte skel og mindes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>