Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Estlander: Lombrosos lære om forbrydelsen og den positivistiske skole inden strafferetten. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
anvendes, har været uskadelige, bør den forbryderske hensigt
undertrykkes, da den indebærer fare for samfundet
Tilbagefald, der ifølge gjældende lov ikke medfører strengere straf
end enkel forbrydelse, dersom det ikke netop er gjentagelse af
nøiagtig samme slags forgäaelse, bør paafølges ikke blot af strengere straf,
men af straf af en anden art, da det har vist sig, at den tidligere
straf ikke har havt den tilsigtede virkning.
Disse principielle divergenser mellem den filosofiske og den
naturvidenskabelige kriminalret drager, som man med lethed vil se,
praktiske følger efter sig. Førend vi gaar over til i store træk at
karakterisere den positivistiske skoles anskuelser om en hensigtssvarende
straffejustis, er her stedet til at korrigere en meget almindelig
misopfatning af den retning, i hvilken de af den positivistiske skole krævede
reformer gaar. Man har troet, at clenne skole fortrinsvis udmerkede
sig ved en overordentlig complaisance ligeoverfor disse ulykkelige, som
uden egen skyld lider for fædrenes misgjerninger. Man har troet, at
det var meningen at afskaffe alle straffe og erstatte dem ved enslags
lægebehandling.
Intet kan være mere fremmed for positivisternes hensigter end
at behandle samfundets fredsforstyrrere med slaphed. Tvertimod har
man fra andre hold med rette bebreidet Lombroso og Garofalo at de
har hældet til barbarisk strenghed. De er begge tilhængere af
dødsstraffen.
Lombroso har kun i forbigaaende antydet den therapi, hans
theori .om forbrydelsen nødvendiggjør, men den udvikles nærmere af Ferri.
Da ifølge Ferris anskuelse en vis social beskaffenhed, i forbindelse
med nedarvede drifter og tilfældige aarsager, som produkt frembringer
et tilsvarende kvantum forbrydelse (saturazione eriminosa) er det
fremforalt magtpaaliggende gjennem en reform af de samfundslag, inden
hvilke forbrydelsen især trives, at opdæmme et af de direkte tilløb til
oversvømmelsen, og saaledes stadig, omend langsomt, at trænge frem
til den dybere aare, den gjennem arvelig overførelse forplantede
forbrydernatur. I den hensigt kjæmper han for, for ved lov at faa
gjennemført en virksommere hygiene, et bedre politi og en bedre
administration til undertrykkelse af fristelserne og ledighederne til forbrydelse,*) en
omhyggeligere opdragelse til at styrke modstandskraften samt en mere
rationel forbrydelseslovgivning for at sikre samfundet mod dets indre
fiender. Han gaar isaakenseende langt i sin tro paa statens evne og
i sin anerkjendelse af dens ret til at ordne samfundet og de private
forholde.
Blandt alle disse præventive midler til forebyggelse af
forbrydel-sesfrekvensen, disse sostitutivi yenali skjænker Ferri de egentlige love
mindst opmerksomhed. Garofalo derimod lægger større vægt end de
andre sociologer paa et kraftigt repressionssystem og fremlægger i sin
criminahgie et gjennemtænkt forslag med det formaal.
*) Herlien maa ogsaa regnes det paakrævede torbud mod offentligbed ved
kriminelle forhandlinger samt mod sensationelle avisreferater af mord og
lignende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
