Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Estlander: Lombrosos lære om forbrydelsen og den positivistiske skole inden strafferetten. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
Den vigtigste reform, som forlanges, er forbryderens inddeling i
klasser efter deres forskjellige typer samt en deraf motiveret
afstraffelse for hver kategori. De italienske videnskabsmænd har opstillet
flere inddelinger. Ferri har fem rubrikker: vanvittige, uforbederlige
vaneforbrydere,, professionelle forbrydere, forbrydere af affekt samt
tilfældige forbrydere. Garofalo skjelner mellem to almene klasser og
henfører til den første dem, hos hvem der observeres en fysisk
anomali, til den anden dem, som ikke det er tilfældet med, og hvor ydre
aarsager er umiddelbart virkende.
Klassificeringen kræver hos dommeren specialkundskaben saavel i
de medicinske videnskaber, som i anthropologi og psychologi, ligesom
ogsaa i statistik og fængselslære. Den retsmedicinske besigtigelse
blu-en vigtig bestanddel af processen. Dommen bestaar i bestemmelsen
af den kategori, hvortil forbryderen skal henføres. Hvad
straffeme-thoden angaar, ansees de forbrydere, der falder ind under Garofalos
første klasse, svarende til Ferris tre første afdelinger, i betragtning af
arvelighedens magt for at være uimodtagelige for forbedring, og
straffen indrettes derfor saaledes, at den fremmer den naturlige udvælgelse,
derved at forbryderelementet elimineres fra samfundet. Dødsstraffen
maa derfor bibeholdes som det virksomste middel; men da dens
anvendelse i større skala er udelukket, blir den almindelige straffemaade
deportation eller fængsel paa livstid med omhyggelig isolation.
Sindssyge forbi ydere, der, forsaavidt som de er
samfundsskadelige, ikke er unddragne samfundets magtomraade, bør for livstid sættes
ind i et kriminelt sindssygeasyl. Ligeledes forbrydere, der lider af
kronisk alkoholisme. Unge forbrydere, hos livem man af psykologiske
og anatomiske grunde med sikkerhed kan antage forekomsten af en
medfødt forbrydersk natur, bør ligeledes indesperres i asyler for
bestandig eller paa ubestemt tid.
Ved bekjæmpelsen af mindre forseelser og forbrydelser, som ikke
tyder paa umuligheden af en tillempning for samfundslivet, bør
fængselsstraffen, som brændemerker den dømte og fylder fængslene med
personer, som liar udsigt til at blive værre der, erstattes med bøder
og skadeserstatning, eller hvis dét ikke lader sig gjøre, ved
tvangsarbeide.
Ligeoverfor forøvere af tilfældige eiendomsforbrydelser har
omgivelsernes indflydelse, eksempel og livsforholde den største betydning.
Det gjælder da at faa delinkventen fjernet- fra hans tidligere miliø.
For mindre forbrydere bør derfor indrettes arbeidskolonier; for
ledig-gjængere og vagabonder er tvangsarbeide at foretrække.
Man ser, at fængsel meel paa forhaand bestemt straffetid, som
er den nuværende lovgivnings typiske straffemaade, slet ikke er
optaget i Garofalos system. Positivisterne forkaster denne straf, som
bygget paa illusionen om en forbedringsmulighed, og desuden fordi den
indeholder en radikal modsigelse mellem maalet, en sjælsforandring, og
midlet, en paa forhaand bestemt tid, inden hvilken denne forandring
skal være indtraadt. Ikke engang det saakaldte irske system, hvor
man gjennem forskjellige klasser med gradvis voksende frihed samt
udsigt til en eventuel vilkaarlig frigivelse ,f’ør strafferettens udløb søger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
